Brancheaftale har også betydning for kreaturer til slagt

Kjell 145
28. januar 2021

Der hersker lidt forvirring omkring den nye brancheanbefaling, der lyder, at dyr til slagt skal være født økologiske for at opnå statussen og merprisen – selve økologireglerne er ikke lavet om mht. omlægningstid. Det er på kreatursiden, at forvirringen er størst, da den dyregruppe kan have en høj levealder ved slagt.

Hvis du er mælkeproducent, og leverer til et mejeri, som er omfattet af brancheanbefalingen, er dine slagtedyr det også.

Der kan være et enkelt mindre mejeri og udenlandske, som ikke er tilsluttet branchereglerne. Her kan det lade sig gøre at sælge til et slagtehus, som ikke er omfattet af brancheaftalen og få økologitillæg, efter dyret har fulgt omlægningen efter økologireglerne

Som kødkvægsproducent skal du spørge slagteriet, om de er omfattet af brancheaftalen. Nogle slagterier oplyser det på deres hjemmeside, men ikke alle har det på.

Vær meget opmærksom her i starten af året på dette, indtil det bliver indarbejdet de forskellige steder. Hav i første omgang styr på, om dine slagtekreaturer er født økologiske, for så er der ikke nogen udfordringer. Er de ikke det, skal du være OBS på, om dit mejeri og slagteri er med i brancheaftalen.

HUSK, at det er dig som leverandør, der har ansvaret.

Kontakt for mere info

Erik Andersen

Kvægrådgiver

Jeg har arbejdet med økologirådgivning siden 1993. Mit faglige udgangspunkt er i økologisk mælke- og kødproduktion. Jeg har haft den glæde at hjælpe mange ind i økologisk produktion, hvor jeg lægger vægt på at skabe værdi, holdbare løsninger og god økonomi. Jeg brænder for at udfordre dig på dine resultater, skabe økologisk udvikling og gode rammer for økologer i Danmark.

Specialer:

- Tyre-, stude- og ammekoproduktion
- Bedriftsudvikling
- Mælkeproduktion
- Omlægning

Luk (Esc)