Har du husket indberetning af græsningsarealer væk fra ejendommen?
24/4-26 Ellers er det nu det skal gøres.
Du skal indberette dine afgræsningsarealer væk fra ejendommen, så de fremover får et CHR-nummer.
Afgræsningsarealer, som ligger væk fra din ejendom, var hidtil oprettet i Landbrugsindberetning med markbloknumre. Nu er det ændret til, at markerne fremover skal være oprettet med sit eget CHR-nummer.
Mange dyr er nu kommet på græs eller i hvert fald på vej ud på græs. Hvis kvæg, får, geder, svin og heste er på græs, skal arealerne oprettes med eget CHR-nummer, og det skal gøres i forbindelse med udbinding.
Det gælder for alle afgræsningsarealer, der ikke fysisk hænger sammen med den ejendom, hvortil CHR-nummeret er knyttet. Veje, vandløb og levende hegn betragtes ikke som en fysisk adskillelse i den forbindelse.
Oprettelsen sker ved at oplyse besætningsnummer, CVR-nummer samt kort med indtegning og markbloknumre til CHR-afdelingen hos SEGES. Det er vigtigt, at du også husker at indberette arealer, hvor du har græsningsret.
Hvis du har brug for hjælp eller vejledning til indsendelsen af oplysninger til SEGES, skal du kontakte din rådgiver, som kan hjælpe dig videre.
Når du flytter kvæg, får, geder og svin til og fra græsningsarealerne, fra din hjembesætning, er der ikke krav om registrering af flytningerne i CHR. For heste skal der dog registreres flytning i CHR, hvis dyrene skal være på græsarealet i mere end 30 dage.
Kontakt os for at høre mere
Assistent, Planteavl