Nu kan du søge støtte til køb af lugerobot til roerne

9/10-26 2026 har på mange måder været et fint vækstår. Særligt de der har haft mulighed for at vande på de lette jorde, har generelt høstet fornuftige udbytter.

Inden længe er majsen og det sidste slæt i kløvergræsmarken også høstet. 

Så er der snart kun roerne tilbage. Det er endnu ikke mange mælkeproducenter der har roer. I økologisk sammenhæng bruger langt de fleste der har roer, lugerobotter. Her har resultaterne for i år jo endnu ikke vist sig, men der er ingen tvivl om at der stadig er udfordringer med at få sået rettidigt i et HELT jævnt såbed – og derefter med at få gang i rensningen med de GPS-styrede og solcelledrevnerobotter. Resultaterne er stadig lidt svingende, men for de fleste bør roerne godt kunne konkurrere med majs i udbytter.  

I år har vi set store udfordringer med især melder, i de robotrensede roer. Det virker som om robotten ikke kommer tæt nok på selve roen til at få melderne bekæmpet. Derudover skal der ikke mange ujævnheder til i såbedet, før robotten ikke får ukrudtet med. Til gengæld har roerne haft super gode forhold de seneste uger, hvor melderne har tabt bladene og vejret har været godt. 

Så den nye kvælstoflov - og muligheden for at søge miljø- og klimastøtte til køb af lugerobotter, også til økologiske bedrifter, er måske lige det der skal til for at den enkelte landmand kaster sig ud roedyrkningen med robotter? 

Vil du vide mere, så henvend dig til din planterådgiver

Link til SGAVs side om støtten: Søg miljø- og klimateknologi 2026 

Kontakt os for at høre mere

Planterådgiver, Planteavl

Martin Greve Carlsen