Svarfrist på høring!

15/10-26 Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har d. 8.10 udsendt høringsbreve vedrørende aktivitetskravet for 2026.

Hvis ikke du har tjekket din tast-selv indbakke den sidste uges tid, så er det en god ide, at få kigget i postkassen nu. 

SGAV udsendte d. 8. oktober høringsbreve. Høringen kommer på baggrund af den årlige satellitbaserede kontrol af manglende opfyldelse af aktivitetskravet på de marker, du har søgt grundbetaling til i 2026.

Det er vigtigt, at du svarer på høringsbrevet, uanset om du er enig eller uenig i resultatet af kontrollen. På den måde undgår du en forsinket støtteudbetaling og en eventuel sanktion. Svarfristen er d. 25 oktober 2026.

Hvordan indsender du et svar?

Du kan indsende fotodokumentation for slåning/afgræsning i appen "Jordbrugsfoto". Der vil være oprettet en opgave, som du skal bruge til at besvare høringen med. 

Kan du ikke nå at opfylde aktivitetskravet inden d. 25. oktober på de marker, som er omfattet af høringen, skal markerne trækkes ud af din støtteansøgning. Tag fat på din planterådgiver, hvis fællesskemaet for 2026 skal rettes til hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål til din høring og hvordan du får indsendt et svar, så er du altid velkommen til at kontakte os. 

Assistent, Planteavl

Gitte Hansen