Få tilskud til pleje af dine græs- og naturarealer

13/8-26 Ansøgningsrunden til ordningen ”Pleje af græs- og naturarealer” er nu åben indtil 22. september, hvor du kan få 5-årige tilsagn om tilskud.

Ansøgningsrunden til ordningen ”Pleje af græs- og naturarealer” er nu åben indtil 22. september, hvor du kan få 5-årige tilsagn om tilskud til at pleje dine naturarealer med afgræsning (eller slæt).

Ordningen giver dig mulighed for at få tilskud oven i grundbetalingen eller som en selvstændig ordning, hvis du ikke får grundbetaling.

Det betyder, at du både kan få flere penge og samtidig bidrage til bedre natur og biodiversitet. Kontakt os inden 22. september, hvor ansøgningsrunden lukker. 

Mere fleksibilitet end tidligere

Siden 2023 har reglerne været mere fleksible. Det gør det nemmere at pleje naturen på dens egne præmisser og samtidig overholde kravene.

Tidligere krav om for eksempel græshøjde er væk, og du har nu mulighed for at have delarealer uden afgræsning eller slæt (det kan være våde arealer eller arealer, som dyrene ikke afgræsser) og derved en mere naturlig drift. 

Hvad kan du få tilskud til?    

- Afgræsning på græs- og naturarealer.

- Slæt.

Begge typer kan kombineres med grundbetaling, så du øger støtten pr. hektar. 

GræsningVed græsning er der 3 græsningsmetoder, du skal vælge imellem: 

  • Synligt afgræsset - her skal dit areal den 15. september være afbidt på mindst 50% af plantedækket.

  • Fast græsningstryk - I perioden juni, juli og august skal der gå mindst 0,3 storkreaturer/ha. 

  • Ekstensiv afgræsning - lavt græsningstryk fra 1. januar til 30. november. Det skal dokumenteres med foto taget i perioden 15. oktober til 30. november.

Slæt: Forrige år blev det indført, at du fremover kun kan søge slæt på ”områder for særlig fuglevenlig drift”. Disse områder ligger oftest meget kystnært. Derved er det ganske få, der har mulighed for at søge dette tilsagn. 

Størrelse på tilskud: 

Kombineret med grundbetaling (der hvor arealet er godkendt til dette): 

- 1.650 kr./ha for pleje med afgræsning 
- 850 kr./ha for pleje med slæt 

Uden grundbetaling

- 2600 kr./ha for pleje med afgræsning 
- 1050 kr./ha for pleje med slæt.

 

Har du brug for hjælp til at undersøge, hvad der kan søges på dine arealer er du velkommen til at kontakte din planterådgiver

Kontakt os for at høre mere