Har du fået pudset brak- og græsarealer af?

9/9-26 Vil du undgå en høring på manglende slåning af brakarealer og græsmarker, så har du de næste 14 dage at løbe på.

4% brak og 3-meter bræmmer

Kravet er, at alle arealer med slåningsbrak skal være afpudset inden d. 25. oktober 2026, for at overholde det årlige aktivitetskrav.

Det samme gælder for de 3-meterbræmmer, som du har medtaget i fællesskemaet til lovpligtigt brak i 2026.

Har du allerede slået arealerne i foråret inden 30. april, er det også ok, så længe du har billede dokumentationen på plads i appen ” Jordbrugsfoto”.

Græsmarker

Har du søgt tilskud til arealer med græs i 2026 og har du endnu ikke høstet på arealerne, så skal der også ske en slåning eller afpudsning nu og senest d. 25. oktober 2026.

Fælles for slåningsbrak og græsmarker er, at der skal mindst en årlig afpudsning eller slåning til. Vi anbefaler, at denne aktivitet udføres senest d. 1. oktober, så du slipper for en satellit-høring midt i oktober måned og en eventuel forsinkelse af støtteudbetalingen til december.

Har du brug for at få et overblik over din 4% brakarealer til afpudsning eller hvilke aktivitetskrav, der gælder for netop dine græsarealer, så tag fat på din plantekonsulent.

Kontakt os for at høre mere

Assistent, Planteavl

Gitte Hansen