Lad ikke vandingsmaskinen stå i laden

29/4-26 Vandunderskuddet i kløvergæs ligger her sidst i april typisk på 30-40 mm. Og fordampningen udgør 3-4 mm pr. dag.

Hvilket betyder at det på sandjord er vandingstid NU.
Start med 1. års kløvergræs, der har et spinklere rodsystem og skal holde mange år endnu.
Vandingsregnskab Online er en god investering, så udviklingen hen over sæsonen kan følges tæt og et såkaldt vandingsgab mellem tilsigtet vanding og reelt underskud ikke akkumuleres gennem sæsonen.

Kløvergræs har kompensatorisk vækst. Det betyder, at græsset ved begyndende tørke, kan kompensere for manglende tilvækst senere i sæsonen, hvis vandsituationen bliver stabil igen. Med de høje kvalitetskrav til grovfoder og det faktum, at 1. slæt har unikke egenskaber fodringsmæssigt, er der grund til at optimere vandingen også her i foråret.

Det er komplekst at bestemme hvor meget vand jorden kan holde. Jordtype, humus indhold og struktur er garant for markkapaciteten. Det er derfor altid en god ide at supplere de moderne styringsredskaber med et hul. Grav nogle huller i marken og brug de medfødte sanser til at vurdere situationen:

  • Hvis jorden nemt kan hænge sammen, men ikke føles våd = der mangler 0,5 mm pr cm roddybde.
  • Hvis jorden netop kan hænge sammen = der mangler 1 mm pr cm.
  • Hvis jorden ikke kan hænge sammen = der mangler 1,5 mm pr cm.

Kontakt os for at høre mere

Planterådgiver, Planteavl

Erik Kristensen

Måske du også kunne være interesseret i...