Kom til afgræsningsaften Grill´n Grass d. 24. eller 25. Juni!

10/6-26 Vi inviterer til en spændende aften i afgræsningens tegn, i henholdsvis Ørnhøj eller Bevtoft

Vi følger op på hvordan sæsonen skrider frem i eliteafgræsningen og diskuterer faglige emner, som støtter op om afgræsningen.

Sundgaard Økologi er en familiebedrift med 370 køer, som malkes med fem robotter.
I stalden er de delt op i tre hold, men de græsser i ét hold på marken. Der er selektionslåger, der leder køerne tilbage til de respektive hold i stalden. Herved bevares fordelen ved holdopdeling i stalden – og giver samtidig en forenkling af afgræsningen. Ydelsen er på 12.100 Kg EKM.

Aslundgaard er købt af Markus Riis i familiehandel 1. oktober 2025.
Her er 150 årskøer med 11.000 kg EKM, 186 ha med grovfoder og hjemmeavlet korn og proteinafgrøder. Markus har arbejdet ihærdigt med at få afgræsningen og grovfoderet optimeret. Produktionsresultaterne er forbedret betydeligt det sidste års tid.
Kom og hør, hvad Markus har af planer for fremtiden for en bedrift af denne type. 

Begge aftener snakker vi om emner relaterede til den besætning vi besøger, og slutter af med opfølgning på hvordan afgræsningssæsonen er gået indtil nu. Resultater, erfaringer og fif - både hvad angår foderoptagelse, dyrevelfærd og økologiregler, samt hvordan du kommer godt videre.

Begge dage er kl. 18 - ca. 21.30

Arrangementet er åbent for alle, også selvom man ikke er en del af årets Eliteafgræsning.

Se den fulde invitation og tilmelding på:

https://oerd.dk/arrangementer/afgraesningsarrangement-grill-n-grass-hos-sundgaard-oekologi/

https://oerd.dk/arrangementer/afgraesningsarrangement-grill-n-grass-hos-aslundgaard/

Kontakt os for at høre mere

Kvægrådgiver, Kvæg

Sofie Thanning Bell