Biodiversitet og arealanvendelse – fra tanke til handling

4/6-26 På Naturmødet 2026, kunne vi høre om mange spændende idéer og tiltag, som landmænd og privatpersoner ville gøre, for at fremme biodiversiteten/naturen.

Vi hørte også om de gode historier, hvor ringe landbrugsjord blev udnyttet til biodiversitetstiltag og arealudnyttelsen dermed blev prioriteret ligeligt.

Alt dette lyder godt, og er uden tvivl noget vi i nær fremtid skal forholde os til, men lige nu er der mange benspænd, når man ønsker at fremme naturen.

Langt de fleste kan se fornuften i, at de våde pletter på marken, eller det skæve hjørne som ploven alligevel ikke kan nå ind i, bliver lagt ud som småbiotoper, hvor naturen kan få lov til at gå sin gang. Arealudnyttelse er et begreb, vi fremadrettet skal tænke mere ind, i vores dyrkning af diverse afgrøder. Lige nu står vi dog med en klar problematik, særligt i forhold til dem, som gerne vil gøre endnu mere for naturen og biodiversiteten.

Der er mange love, man skal forholde sig til, når man gerne vil lave disse tiltag for naturen og biodiversiteten. Det er love og regler som kan være svære at navigere i, og de kan måske virke meget uoverskuelige. Men de bør ikke blive årsagen til, at man ikke laver sit projekt, for der er god faglig hjælp at hente.

Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at man fastholder sine gode intentioner og søger den nødvendige hjælp, for at komme i mål med sine projekter. Det er muligt at komme igennem de benspænd der måtte være, og de gode historier hjælper med at vise vejen frem.

Kontakt os for at høre mere

Assistent, Planteavl

Anita Bergstrøm Gohlke