HUSK økologiskemaet, hvis du får nye arealer, dyr eller lejer/udlejer bygninger.
12/8-26 Sommerferien er vel overstået og høsten er godt i gang. Måske har du tænkt dig at udvide din besætning eller arealer, udleje en bygning eller?
Sommerferien er vel overstået og høsten er godt i gang, og måske har du tænkt dig at udvide din besætning, opstarte en besætning eller udvide dine arealer. I den forbindelse skal du huske at alle ændringer skal indberettes i Økologiskemaet.
Dit økologiskema skal løbende opdateres, hver gang der sker ændringer på din bedrift. Det gælder både for arealer, dyrehold og bygninger. Det er derfor vigtigt, at du giver din rådgiver besked, når der sker ændringer på din bedrift.
For dyr gælder det både økologiske dyr og dyr til eget forbrug. Hvis ændringen omhandler dyr, så SKAL de indberettes inden, du får dem. Og lejer du f.eks. en bygning, skal den indberettes, inden du tager den i brug.
Hvis ikke økologiskemaet løbende opdateres, vil du i forbindelse med en kontrol, risikere at få en indskærpelse på baggrund af forkert eller mangelfuld indberetning.
Vi sidder altid klar til at hjælpe, så husk at kontakte din rådgiver, når du laver ændringer på din bedrift.
Kontakt os for at høre mere
Assistent, Planteavl