Evaluer din olieræddike-efterafgrøde inden frosten sætter ind
En tur i marken lige nu kan give et godt indblik i markens tilstand efter sæsonen.
Lige nu, inden frosten sætter ind, afslører olieræddike-efterafgrøderne meget om etablering, rest-gødning og gamle kørespor.
Men det er også vigtigt, at komme i marken nu inden den første nattefrost, idet olieræddiken vil begynde af falde sammen, så snart de har fået frost.
Der er tre væsentlige forhold, som olieræddiken kan afsløre;
Den ensartede spredning. Har der været anvendt en af de små elektriske centrifugalspreder, så kan udbredningsforholdene, vind og arbejdsbredde aflæses nu i fremspiringstætheden. Er der striber på marken, er det en vigtig erfaring at gøre sig nu – idet vi ved, at vi skal bruge mange flere efterafgrøde i fremtiden.
Efterafgrødeeffekt. Overlap fra husdyrgødningsudbredning eller ”gammel strøm” ses tydelig i farvenuancerne på bladene lige nu. Specielt steder hvor gyllevognen har haft overlap eller møgsprederen har givet rigeligt, ses disse pletter tydeligt.
Her hjælper marken med en tydelig konklusion, som kan benyttes til en konstruktiv snak med maskinstation eller traktorfører. Risikoen er jo, at vi ikke få fuld effekt af de udbragte næringsstoffer.
Strukturskader. Bearbejdningssål eller ubrudte højkomprimerede lag i den øverst del af jorden kan ses ved at grave et par planter op. Pæleroden bør ikke have væsentligt knæk eller virke afbrudt i sin vækst. Hvis flere planter på marken har disse unormaliteter i samme dybde, kan det være tegn på, at der er en bearbejdningssål eller kompakte lag fra markens tunge trafik.
Kontakt os for at høre mere
Planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark, Planteavl