Vintervikke som dæksæd for kløvergræs i økologisk planteavl

29/7-26 For økologiske husdyrbrug er etableringen af en stærk kløvergræsmark afgørende for produktionen af proteinrigt grovfoder.

Her kan vintervikke være et interessant værktøj. De seneste forsøg viser, at vintervikke anvendt som dæksæd kan øge proteinindholdet i første slæt og dermed forbedre foderværdien af kløvergræsset. Særligt sorten Ostsaat Dr. Baumanns har vist lovende resultater med et markant højere råproteinindhold sammenlignet med kløvergræs i renbestand.

Vintervikke er en vinterfast bælgplante, som etableres sammen med kløvergræsudlæg i sensommeren. Afgrøden overvintrer og bidrager med vækst allerede tidligt om foråret, hvor den tilfører ekstra protein til første slæt. Samtidig har vintervikken evnen til at fiksere kvælstof fra luften, hvilket understøtter markens samlede frugtbarhed og bidrager positivt til sædskiftet.

Etablering og udlægningsmetode

Når vintervikke anvendes som dæksæd, sås den samtidig med kløvergræsset. Forsøgene viser, at det vigtigste er at få etableret kløvergræsset tidligt, gerne inden midten af august, så udlægget når at udvikle sig tilstrækkeligt før vinteren. Tidlig såning har generelt givet de bedste resultater.

Såningen kan foretages med almindelig såmaskine, hvor både kløvergræs og vintervikke etableres i samme arbejdsgang. Vintervikken fungerer som en ledsageafgrøde gennem vinteren og bidrager til den samlede produktion i første slæt året efter.

Udsædsmængde

Ved anvendelse som dæksæd er udsædsmængde væsentligt lavere end ved dyrkning af vintervikke som selvstændig afgrøde.

I forsøgene er der anvendt:

  • 10 kg vintervikke pr. ha
  • 20 til 32 kg kløvergræs pr. ha

Denne relativt beskedne mængde vintervikke har været tilstrækkelig til at øge andelen af protein i første slæt uden at påvirke kløvergræssets etablering negativt.

Høst og foderværdi

Vintervikken indgår i første slæt sammen med kløvergræsset. Resultater fra de økologiske landsforsøg viser, at proteinindholdet i første slæt kan øges markant, når vintervikke indgår som dæksæd. For at bevare en høj fordøjelighed anbefales det, at første slæt ikke udsættes for længe, men høstes senest omkring den 20. maj.

I forsøgene har den højere proteinkoncentration resulteret i en forbedret foderværdi, som i praksis kan reducere behovet for indkøbt proteinfoder i vinterrationen.

Gevinster for den økologiske landmand

Vintervikke som dæksæd tilbyder flere fordele på én gang. Den bidrager til et højere proteinindhold i første slæt, understøtter jordens kvælstofforsyning gennem biologisk kvælstoffiksering og beskytter jorden gennem vinterperioden. Samtidig påvirkes udbyttet kun i begrænset omfang, når afgrøden etableres korrekt.

For økologiske husdyrbrug kan vintervikke derfor være et interessant supplement til kløvergræsudlæg. Med blot 10 kg udsæd pr. hektar kan afgrøden bidrage til et mere proteinrigt grovfoder og dermed styrke bedriftens selvforsyning med protein fremstillet på egne arealer.

Kontakt os for at høre mere

Junior planterådgiver, Planteavl

Kristoffer Hannibal