Rodukrudtet venter ikke – så det bør du heller ikke!

Høsten kommer inden længe og det er nu, du får det bedste overblik over markens rodukrudt. Har der været god adgang til vand, har arter som kvik, agertidsel, agersvinemælk, følfod og gråbynke mange steder haft ideelle vækstbetingelser. De står ofte over afgrøden og er derfor nemme at få øje på. Brug en markvandring eller høsten til at markere de områder, der skal have en ekstra indsats.

Den vigtigste tommelfingerregel er enkel: Jo tidligere efter høst du handler, jo større effekt får du! En grundig gennemskæring af rodsystemet lige efter høst stopper planternes mulighed for at samle energi til rødderne og giver største svækkelse.

For agertidsel, agersvinemælk og følfod er den tidlige behandling ofte den vigtigste. De går i dvale omkring september, så senere jordbearbejdning gør kun begrænset gavn. Herefter kan marken med fordel dækkes af en efterafgrøde, som både beskytter jorden og begrænser ny ukrudtsvækst.

Som det ses på billedet herover, kan tidsler, gråbynke og kvik få godt fat i en mark med hestebønner!

Skræpper kræver en anden tilgang. I græsmarker bekæmpes de bedst i forbindelse med omlægning, hvor en fræsning inden pløjning i foråret kan ødelægge de fleste planter. Efterårsbehandling har derimod begrænset virkning og kan samtidig øge risikoen for tab af kvælstof. I vedvarende græsmarker kan den fugtige jord efter høst gøre det lettere at grave enkelte skræppeplanter op, før de når at brede sig yderligere.

Kvik kræver en helt tredje strategi, fordi væksten fortsætter langt ind i efteråret. På sandjord kan kvik hurtigt udvikle sig fra et mindre problem til et stort udbyttetab. Her er én behandling sjældent nok. Gentagne behandlinger – eventuelt med en indledende skrælpløjning, der deler udløberne og fremmer udsultning – giver den bedste effekt.

Når du skal bekæmpe rodukrudt, spiller jordtypen også en rolle. På lerjord kan en dyb gennemskæring eller pløjning svække tidsler markant ved at beskadige de lodrette rødder. Gråbynke bekæmpes bedst med en effektiv gennemskæring i sensommeren, mens følfod ofte kan håndteres lokalt, fordi den typisk optræder i pletter.

Skal en mark med meget agersvinemælk omlægges til kløvergræs, er sensommeren et muligt tidspunkt at etablere udlægget. Agersvinemælk spirer nemlig ikke om efteråret og får derfor ikke samme mulighed for at udkonkurrere det nye udlæg, som den har ved en forårssåning.

En veltilrettelagt indsats lige efter høst er en af de mest effektive investeringer i næste års afgrøde. Det handler ikke om at bearbejde mest muligt – men om at vælge den rigtige metode på det rigtige tidspunkt til det rodukrudt, der er i marken.

Kontakt os for at høre mere