Stigende kunstgødningskvælstofpriser vil lægge pres på lagre af organisk gødning og udsæd af bælgsæd. Det er derfor klogt, at disponere i god tid.
Produktion af kunstgødningskvælstof er energikrævende, og er for det meste baseret på naturgas som energikilde. Det smitter direkte af på kunstgødningskvælstofprisen. Flerdoblingen af prisen på kunstgødningskvælstof, vil forøge efterspørgslen på husdyrgødning og anden organisk kvælstofgødning. Man kan også forvente af efterspørgslen på udsæd af bælgsæd vil stige. Situationen er den samme i vores nabolande, derfor vil import af bælgsædssåsæd være begrænset.
Derfor gælder det, at få aftalt hvor meget husdyrgødning, man kan importere med en leverandør.
Det gælder også om at få disponere såsæd af bælgsæd, da mængden af økologisk udsæd af bælgsæd ofte er begrænset . Da situationen er den samme uden for landets grænser, vil import af udenlandsk bælgsædssåsæd være begrænset.
Der har været forespørgsler om brug af eget udsæd af smalbladet lupin, som er den almindelig dyrkede lupin. Det kan oplyses, at brug af eget udsæd af smalbladet lupin, faktisk ikke er på listen af de arter, man landbrugsmæssigt må opformere til eget brug. Forening Danske Sortsejere oplyser dog, at man blot skal indbetale sortsejerafgift, så vil brug af eget udsæd være tilladt.
Brug af eget udsæd af bælgsæd kan være risikabelt. Spireevnen kan tage betydelig skade af for hård håndtering. Derfor skal spiretest indgå som beslutningsgrundlag, før man sår eget udsæd.