Forsøg med frie fæ på Fanø

Frie Fæ På Fanø
12. juli 21

Måske er fremtidens hegning trådløs, vi er nu kommet så vidt i Danmark, at der er sat et treårigt forsøg i gang.

I Norge er det tilladt, men i Danmark må du ikke bruge NoFence og lignende systemer, der er baseret på en modtager/sender i kreaturets halsbånd, som giver lyd/stød besked til dyret om at blive på det område der skal afgræsses lige nu.

Landmanden kan sætte det virtuelle hegn op på sin telefon eller tablet/Ipad, og flytte hegn hver dag, så dyrene får frisk græs hele tiden. Dyrene får en advarselslyd når de nærmer sig hegnet og hvis de fortsætter i samme retning, flere lyde og derefter små stød. Hvis de ignorerer dette, får de lov at gå ud og landmanden får besked. De kan frit gå tilbage i flokken.

Foreløbige forsøg i Danmark (og endelige i Norge) har vist, at dyrene i snit får færre stød med dette system, og at det virker efter hensigten.

Det er ikke et billigt redskab, men det er heller ikke billigt at sætte et nyt hegn op. Det åbner spændende nye muligheder og perspektiver især for naturpleje og for holistisk afgræsning samt naturligvis også for rotationsafgræsning på agerjord

Kontakt for mere info

Carsten Markussen

Planterådgiver

Økologirådgiver siden 1995. Dyrkning af græs og afgræsning er det jeg brænder for. Afgræsning skal styres af landmanden, rotationsafgræsning og holistisk afgræsning er måden at få mest muligt ud af sine kløvergræsmarker. Vi skal være bedre til at indbygge frodighed og kulstof i jorden, værktøjerne er kløvergræsmarker, planter med dybe rødder og ikke mindst efterafgrøder.

Specialer:

- Grovfoderproduktion
- Kløver/græs, etablering og blandinger
- Holistisk afgræsning og foldafgræsning
- Klimahandlingsplaner for landbrug

Luk (Esc)