Tidlig fremspiring af vårbyg

Fremspiring2
1. april 2019

Vårbyg sået d. 1. marts er spiret frem og står med det første blad, og begyndende spiring af italiensk rajgræs, som skal være efterafgrøde. Der er intet ukrudt i marken.

Tidligt sået vårbyg kan på sandjord give højere udbytte og mindre ukrudt. I denne mark er der næsten intet ukrudt på vej, fordi jordtemperaturen ved såning var så lav, at spirehvilen på ukrudtsfrøene ikke er blevet brudt ved jordbehandlingen sidst i februar.
Alle forsøg viser, at tidlig såning giver en bedre buskning, et højere udbytte og større kerner end sen såning. Især hvis såningen trækkes til efter den 15. april, betyder det lavere udbytte i alle vårsæds- og bælgsædsarter.

Kontakt for mere info

Claus Østergaard

Direktør og planterådgiver

Jeg har mere end 20 års erfaring inden for økologisk planteavl. Jeg har specielt arbejdet med grovfoderproduktion, økonomi i planteavl, tværfaglig rådgivning og deltagelse i gårdråd. Jeg brænder for at udvikle de økologiske bedrifter. Vi skal have flere efterafgrøder, en bedre ressourceudnyttelse og mere selvforsyning, og vi skal producere fødevarer af høj kvalitet. Det giver bedre image og den enkelte økolog en bedre økonomi.

Specialer:

- Grovfoder
- Omlægning
- Regler
- Vanding

Luk (Esc)