Manganmangel i vårkorn

25. april 2019
Hold øje med marker, hvor der erfaring for manganmangel, så tidlig mangantildeling kan udføres.
De tørre forhold, der hersker i øjeblikket, øger risikoen for manganmangel. Symptomer begynder først at kunne ses på planterne ved 4–5 bladstadiet, når reserverne i kernen er brugt.
Manganmangel kan diagnosticeres ved bladtest tidligt, før det kan ses. Normalt når ingen at reagere, før der kan spottes gule områder i marken. Vårbyg har kanelbrune pletter mellem ledningsstrenge på blade. Svage symptomer kan være svære at diagnosticere i hvede og havre uden bladtest.
Tromling, vanding og gødskning modvirker manganmangel. Udbredt manganmangel medfører store udbyttetab og afhjælpes bedst ved rettidig bladgødskning. Kontakt din planterådgiver omkring den påkrævede konsulenterklæring. Alle rådgivere råder over en mangantester.
Der må anvendes mangansulfatpulver eller den flydende Biomangan 170 S eco.
Gødskning virker bedst, hvis der behandles i morgendug eller umiddelbart efter regn eller vanding.
Kontakt for mere info
Kjeld Forsom