Tilsagn til Pleje af græs, reduceret N-tillæg og Frugt/bær tillæg kan søges nu og frem til 28. sept.
21. juli 2022
Fornyelse af udløbne tilsagn til Pleje af græs og nye Pleje af græs tilsagn skal søges nu. Det er også nu hvis du ønsker at omdanne et plejetilsagn med slæt til Pleje med afgræsning.
Der har i nogle år ikke kunnet søges nyt Økologisk arealtilskud til § 3 arealer. Så har du § 3 arealer hvor tilsagn om økologisk arealtilskud udløber 1. sept., og HNV værdien (naturværdien) er over 5, kan der i stedet søges Pleje af græs med slæt eller afgræsning.
Økologisk arealtilskud
Ønsker du reduceret kvælstoftillæg eller Frugt/bær tillæg til et Økologisk arealtilskud, der ikke udløber i år, så er det også nu, der skal søges om det.
Til nye økologiske arealer og til marker hvor tilsagnet om økologisk arealtilskud udløber i år, kan der først søges om nye tilsagn om Økologisk arealtilskud i fællesskemaet til foråret. Når dine gamle ØA tilsagn udløber og til nye arealer, bliver tilsagnene et årige og er en del af de nye bio-ordninger.
Hvis der skal søges Økologisk arealtilskud til et nyt areal i 2023, skal det være indberettet og omlagt til økologi senest 1. jan. 2023.
Kontakt for mere info
Lisbeth K. Knudsen
Planterådgiver
Jeg har arbejdet som rådgiver inden for økologisk planteavl i over 12 år. Forinden har jeg været landbrugslærer i 14 år. Jeg brænder for økologien og for at formidle viden. Jeg forsøger altid at give en aktuel, brugbar rådgivning, og lægger mig i selen for at følge op på tingene, så kunderne altid får et svar. Jeg ser en stor værdi i erfaringsudveksling økologer imellem, og ønsker at medvirke til at udbygge netværket mellem dem.
Specialer:
- Naturtjek
- Grovfoder og salgsafgrøder
- Omlægning og autorisation
- EU-støtteordninger og økologiregler
- Tværfaglig rådgivning