Sådan får du succes med lupiner

IMG 20200619 104105
15. februar 2022

Der er blevet udgivet en ny dyrkningsvejledning for lupiner, som kan læses på landbrugsinfo.dk. Dyrkningsvejledningen er til dels blevet til på baggrund af en omfattende monitering i lupinmarker, som blev udført i 2021, resultater af denne kan også læses på Landbrugsinfo.dk.

Ved dyrkning af lupin, er det vigtigt, at udvælge de rette marker til afgrøden. Lupiner har i modsætning til ærter og hestebønner kalkintolerance, det vil sige, at reaktionstallet skal være lavere end til ærter og hestebønner, det optimale reaktionstal er mellem cirka 5,5 og 6. Man skal derfor være påpasselig med de lerede jorde, da de ofte har et højt reaktionstal, her vil hestebønner eller ærter ofte være et bedre valg, da de også er mere udbyttesikre på lerjorden. Samtidig skal der gerne være en lav kvælstofpulje i jorden, da lupin ikke optager frit kvælstof fra jorden, dette risikere i stedet at gøde ukrudt. Vi har flere steder set kraftig ukrudtsbestand, hvor der forud for lupin har været en kløverefterafgrøde.

Lupinen skal etableres i cirka 3-4 centimeter i et jævnt såbed. Man skal samtidig være meget påpasselig under ukrudtsbekæmpelse, da lupinen presser hele frøet gennem jordoverfladen under fremspiring og i den periode er den meget følsom for mekanisk skade fra striglen. Det kan derfor være end god ide at vente med at strigle, til lupinen har udviklet blade, da den der tåler mere påvirkning fra striglen. Desuden er det vigtigt at få etableret nok planter, i de uforgrenede sorter, skal der mindst være 100 planter/m2 og i de forgrenede sorter, skal der mindst være 80 planter/m2, også ved iblanding af korn. En tynd plantebestand levner plads til ukrudt og giver for lavt udbytte, det er derfor vigtigt at være opmærksom på tusindkornsvægten på udsæden.

Link til dyrkningsvejledning og monitering:

Dyrkningsvejledning lupin

Monitering af lupinmarker

Kontakt for mere info

Mads Juul

Planterådgiver

Luk (Esc)