Så er køerne kommet på græs

20220419 114535
22. april 2022

Det er som regel en festdag, når køerne bliver lukket på græs. Den 10/4 var der inviteret til Øko dag over hele landet. Men ikke alle køer kom på græs denne dag. Mange steder var der ikke græs til afgræsning.

Det er der heldigvis blevet nu og mange køer er på græs. Der er ved Foderkontrol i denne uge beregnet græsoptagelse helt op til 9 kg ts/ko/dag. Jeg tænker, det er et udtryk for at der er tilstrækkeligt med græs i marken, da man har været nødt til at skære meget ned i foder på foderbordet. Græsset er der tilsyneladende, selv om det ikke ser ud af så meget endnu. Køerne fortæller det meget tydeligt, ved at reducere optagelsen på stald og ved at kvittere med mælk i tanken.

Har du ikke køerne på græs endnu, skal du tage en vurdering i dag, og på de fleste lokaliteter skal køerne ud nu, hvis ikke de skal komme bagefter. Vejrudsigten viser, at det er slut med nattefrost, i hvert fald for en periode.

Kommer køerne bagefter med afgræsningen, kan det være svært at styre de første par måneder, og dermed ikke få det fulde udbytte af den super kvalitet græsset har først på sæsonen, til at lave noget mælk på billigt foder. En super græskvalitet kan delvis erstatte dyrt indkøbt tilskudsfoder. Tænk derfor på, om du kan øge afgræsningen i forhold til tidligere år, og dermed reducere omkostninger til indkøbt foder.

Kontakt for mere info

Hans Lund

Kvægrådgiver

Mine kolleger har givet mig tilnavnet 'græsdoktoren', fordi mine specialer ligger i feltet afgræsning og græsmarksstyring. Herunder hører også at få afgræsning og malkerobotter til at spille sammen på de økologiske kvægbedrifter, så malkesystemet ikke forhindrer, at køerne henter mest muligt godt græs i marken. Jeg rådgiver også om får og andre små drøvtyggere.

Specialer:

- Mælkeproduktion
- Små drøvtyggere
- Forlænget laktation
- AMS og afgræsning
- Får

Luk (Esc)