Kraftige vinterraps bør ikke færdiggødes før midt i april

Raps Vendt
16. marts 2023

Svovl tilførsel udføres når det er afgjort om rapsmarken skal stå til høst 2023.

Den 21.03.2023 kan du få et rapsbesøg til det vi kalder STORE RAPSDAG. Du kan kontakte Linda Kristensen på mail: lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61. Du vil derefter få en opringning af konsulenten, der vil lave markbesøget for at aftale hvornår på dagen, der er besøg i marken.

Se foto til højre (fra 2022)

Raps med et skadet vækstpunkt begynder nu at sætte sidegrene, der under optimale vækstforhold kan give et udbytte på 80 pct. af hvad marken ellers ville give i udbytte. Derfor bør markerne ikke pløjes om på nuværende tidspunkt.

Kålbrok i en vinterrapsmark i et falsk sædskifte med spildraps. Spildraps har de foregående år stået, som ukrudtsplanter på marken. Arealer med agerkål og agersennep kan ligeledes være medvirkende til et falsk sædskifte og dermed opformering af kålbrok.

Ved markbesøget vil vi se på angreb af rapsjordloppe og kålbrok, der kan udvikle sig meget i en svækket vinterrapsmark.

Er der meget ukrudt i marken, og uden mulighed for radrensning, kan kamille og hyrdetaske udkonkurrere rapsen og derved lave en stor opformering af en ukrudtsfrø pulje i marken.

Kvælstofkurven for optimal gødskning af vinterraps er meget flad. Derfor kan der i meget kraftige vinterraps uden stor risiko spares 30-50 kg udnyttet N i forhold til nedenstående anbefalinger. Disse forsøg er lavet under konventionel drift, hvor der normalt ikke er kløvergræs som forfrugt. Derfor mener jeg ikke der skal reduceres så meget i kvælstofbehovet med en god kløvergræsmark som forfrugt.

Vinterraps 60- 80 kg N/ha med forfrugten kløvergræs med høj kløverandel.

Vinterraps 120-140 kg N/ha. Med korn som forfrugt.

Engelske konventionelle forsøg viser, at en sen gødskning i midt april kan være medvirkende til, at der er tilstrækkelige nærringstoffer tilgængelig for rapsen, når skulper og frø skal udvikles.

Fosfor og Kalium.
Der tilføres 25 kg P/ha og 100 kg k/ha afhængig af jordprøverne.

Svovl.
Der tilføres 30-40 kg svovl pr. ha når det igen er muligt at køre i marken

Rapsen bør ikke tilføres svovl og gylle, før det er afgjort om rapsen skal blive stående til høst 2023.

Kontakt for mere info

Poul Christensen

Planterådgiver

Den bedste rådgivning bliver givet i marken. Afgrøder og efterafgrøder skal være velvalgte i forhold til dyrkningsforholdene i hver enkelt mark. Jeg er drevet af at forbedre resultaterne i økologisk landbrug, og jeg er meget optaget af, at landmanden skal producere de afgrøder, der er efterspørgsel på. Derfor er jeg ofte i kontakt med de grovvarefirmaer, der køber afgrøder af planteavlere.

Specialer:

- Frøproduktion og raps
- Gødning
- Grovfoder
- Produktionsøkonomi mark
- Rådgivning i marken

Luk (Esc)