Vær ikke bange for ”NUL–Import”

Hestebønners Spireevne
25. februar 2021

For tiden er der mange overvejelser omkring import af økologisk kraftfoder. Det drejer sig om både protein og korn. Nogle mejerier ønsker udfasning af importeret foder til Danmark, andre vil lukke for import af foder fra lande udenfor Europa.

Det er primært soja, der tænkes på, men der er også andre råvarer, som bliver importeret til Danmark og fra ikke-europæiske lande. Det kan fx være solsikke, der kommer fra lande uden for Europa.

Lupiner, hestebønner, ærter og raps, er nogle af de afgrøder, der kan dyrkes i Danmark. De er derfor interessante i forhold til det importerede foder. Der tænkes for tiden meget i mark- og foderplaner med kun dansk og europæisk produceret foder.

Foreløbige beregninger viser, at det godt kan lade sig gøre at producere mælk uden import af foder. Det er ikke noget, der kommer til at ske over en nat. Det er en længere proces, hvor udsæd og metoder til at sikre stabile udbytter i proteinafgrøderne skal optimeres.

Beregningerne viser, at det økonomisk ikke behøver at koste noget på bundlinjen. Importeret økologisk proteinfoder har igennem en længere periode været dyrt, for ikke at tænke på prisen for sojakage lige nu. Med fornuftige udbytter i proteinafgrøderne og justeringer i foderplaner, kan det måske blive en fordel at producere det i nærområdet, viser beregningerne.

Fremtidens FoderForsyning er vores rådgivningstilbud til økologiske mælkeproducenter. For nogle vil fremtidens foderforsyning være uden import udenfor Europa, og for nogles vedkommende være kun dansk produceret. Der vil også skulle stilles skarpt på kvaliteten af grovfoder. Højere fordøjelighed og højere protein vil være et krav, som supplerer hjemmeavlet protein og korn godt.

Vil du have set på muligheder og udfordringer på din bedrift, så kontakt din rådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Kontakt for mere info

Hans Lund

Kvægrådgiver

Mine kolleger har givet mig tilnavnet 'græsdoktoren', fordi mine specialer ligger i feltet afgræsning og græsmarksstyring. Herunder hører også at få afgræsning og malkerobotter til at spille sammen på de økologiske kvægbedrifter, så malkesystemet ikke forhindrer, at køerne henter mest muligt godt græs i marken. Jeg rådgiver også om får og andre små drøvtyggere.

Specialer:

- Mælkeproduktion
- Små drøvtyggere
- Forlænget laktation
- AMS og afgræsning
- Får

Luk (Esc)