Bestil holistisk græs, kløver og urteblanding snart

Regneark Holistisk Afgræsning
6. januar 2021

Den holistiske græs-, kløver- og urteblanding er sammensat af tyve forskellige arter og sorter for at udnytte alle de potentialer for plantevækst, som din jord og de øvrige livsbetingelser stiller til rådighed.

Den store diversitet i blandingen er en stor fordel i forhold til de standardblandinger, der ofte kun indeholder rajgræsser og en slags kløver, også i forhold til persistens, altså antal år marken kan ligge.

Det betaler sig ikke at spare på udsæden, når marken skal ligge mange år, og vær omhyggelig med at lave et godt såbed. Hvis du har lavet et super-såbed og vækstforhold/vejrudsigt ser gode ud, kan du nøjes med 25 kg./ha., ellers går du op i 30 kg./ha.

Ofte vil græsmarker, uanset hvor diverse de er fra udgangspunktet og det gælder også denne blanding, blive mindre artsrige med alderen. Det kan afhjælpes ved at så oveni den etablerede græsmark, med såmaskine tidligt i august eller tidligt forår eller frostseede i januar/februar med en strigle eller anden primitiv såmaskine. Det kan eventuelt være en fordel i forbindelse med såning at ”ruske” lidt op i den kedelige mark med en græsmarkslufter, en harve eller en let fræsning med efterfølgende tromling. Så 10-15 kg. blanding oveni pr. ha.

Ring eller skriv til undertegnede og bestil de frø du skal bruge, de leveres af DSV frø direkte til dig.

Har du svært ved at se billedet, så fortvivl ikke. Se pdf her med tydeligere tal.

Kontakt for mere info

Carsten Markussen

Planterådgiver

Økologirådgiver siden 1995. Dyrkning af græs og afgræsning er det jeg brænder for. Afgræsning skal styres af landmanden, rotationsafgræsning og holistisk afgræsning er måden at få mest muligt ud af sine kløvergræsmarker. Vi skal være bedre til at indbygge frodighed og kulstof i jorden, værktøjerne er kløvergræsmarker, planter med dybe rødder og ikke mindst efterafgrøder.

Specialer:

- Grovfoderproduktion
- Kløver/græs, etablering og blandinger
- Holistisk afgræsning og foldafgræsning
- Klimahandlingsplaner for landbrug

Luk (Esc)