Foto vekselhvede 7.5.2019
Fra 2019 er der gode erfaringer med dyrkning af Harenda vårhvede, hvorimod den gulrust-modtagelige Dacke blev for kraftigt angrebet af gulrust i forhold til forårssået Dacke.
I en mark blev såsæden ædt umiddelbart efter såning. Såning sent efterår øger risikoen for angreb af fugle.
Vi har ikke set angreb af bygfluen i vekselhveden sået ultimo oktober 2018. I nabomarken var der et kraftigt angreb i vårhveden sået primo april. På Sjælland er der observeret bygflue i vekselhveden.
Vekselhvede gav gode udbytter, men med et lavere proteinindhold end forventet. Der var stort set ikke ukrudt i vekselhveden, selv ikke i marker med et meget stort ukrudtstryk, når der dyrkes vårsået afgrøder.
Såning her i november 2019
En forudsætning for såning her i efteråret er, at marken er veldrænet, og der kan laves et perfekt såbed.
Foderstoffirmaerne har følgende sorter klar til salg:
Thorus, Harenda, Alondra og Jack. Jack er mere modtagelig for gulrust end de øvrige sorter og dermed større risiko for udbyttetab heraf.
Der bør tilstræbes 450-500 planter pr. m2.