Skræppebladbillen har travlt

Skræppebladbillen
1. maj 2019

Godt nyt, de små hjælpere opformerer sig lystigt.

På billedet ses masser af huller efter billens gnaven, midt til venstre ses to voksne biller og på bagsiden af bladet øverst til venstre ses de gule ægklaser.
Billerne lever på arter af skræppe og syre (Rumex sp.). De første dyr kommer frem i april og begynder snart efter at yngle. Hunnen kan lægge over 1000 æg, og de lægges i klynger på 30-45 æg på bladenes underside. De gule og ovale æg klækker efter 3-6 dage. Når larven har nået en længde på 8 mm forpupper den sig i jorden. Allerede 6-9 dage senere fremkommer de voksne dyr. Den kan have flere generationer på et år.
Hvis billerne ikke gør jobbet, så er det ved at være tid til at grave skræpperne op.

Kontakt for mere info

Carsten Markussen

Planterådgiver

Økologirådgiver siden 1995. Dyrkning af græs og afgræsning er det jeg brænder for. Afgræsning skal styres af landmanden, rotationsafgræsning og holistisk afgræsning er måden at få mest muligt ud af sine kløvergræsmarker. Vi skal være bedre til at indbygge frodighed og kulstof i jorden, værktøjerne er kløvergræsmarker, planter med dybe rødder og ikke mindst efterafgrøder.

Specialer:

- Grovfoderproduktion
- Kløver/græs, etablering og blandinger
- Holistisk afgræsning og foldafgræsning
- Klimahandlingsplaner for landbrug

Luk (Esc)