Planteavl med + 650 kr. ekstra pr. hektar

Vredo
18. februar 2025

Du kan stadig nå det. Tilvælg 650 kr. ekstra pr. hektar ved at gå ind i den økologiske tilskudsordning: Reduceret kvælstof tilførsel. (Max 65 kg udnyttet N)
Regnestykket er simpelt. Forskellen mellem det generelle gødningsniveau på 107 kg kvælstof pr. hektar og 65 kg kvælstof pr. hektar er 42 kg kvælstof.
Hvert kg udnyttet kvælstof bidrager med 10 kg kerne, hvis alt går godt, altså i alt 420 kg ekstra korn. Hvis omkostningen til at udbringe gylle er 30 kr. pr. tons med et effektivt kvælstofindhold på 2 kg, koster det 630 kr. at udbringe 42 kg kvælstof.
Kornprisen skal altså være over 305 kr. pr. hkg for at opveje omkostning og tilskud.
Der kan derfor være god risikofri økonomi i at tilvælge ordningen: Reduceret kvælstoftilførsel og alene gøde med 65 kg udnyttet kvælstof i gennemsnit pr. hektar harmoniareal.
Hertil kommer, at ikke alle hektar harmoniareal har et kvælstof behov. Kvælstofkvoten på bælgsædsarealer kan bruges på et tilsvarende areal med højværdiafgrøder som raps, kartofler eller frøgræs. Kvælstofeffekten af efterafgrøder bidrager også til at gødning kan flyttes rundt i sædskiftet.
Succes med ordningen kræver at hvert kg kvælstof reelt er til stede og bliver udnyttet. Mål kvælstofindholdet i gødningen og brug gyllesystemer der sikrer, at gødningen ligger optimalt lige under udsæden, så kvælstofeffektiviteten bliver så høj som mulig.

Kontakt for mere info

Erik Kristensen

Planterådgiver

Jord er min passion, og jeg har forstand på gødning og dyrkning i teori og i praksis. Samspil er min indgangsvinkel, og helheden mit mål. Jeg medvirker gerne ved strategimøder, og har god erfaring med holdninger som udviklingsfaktor. Fra april er jeg med sikkerhed at finde i marken, hvor jeg formidler min spidskompetence: biologisk indsigt.

Specialer:

- Jordbearbejdning
- Klima og klimahandlingsplaner
- Grovfoder
- Korn/frø
- Næringsstoffer

Luk (Esc)