JORDFRUGTBARHED

– DET HANDLER OM LIV

Jordens frugtbarhed har betydning, og er vejen til stabile udbytte, større kulstofbinding
og øget vandforsyning.
Jordens frugtbarhed kan ændres og optimeres. Porrestørrelsen er afgørende. Det
er de såkaldte mellemporre med en diameter på 0,2-30 My, der gør jorden beboelig
for mikroorganismerne og holder det plantetilgængelige vand. Krummestruktur
i så stor en del af rodvolumen som mulig er målet.
Strukturdannende processer er biologiske, og det er kort sagt jordens liv, der skaber
de eftertragtede aggregater. Bakterier klistrer humus og ler kolloider sammen
til krummer, som skaber det perfekte hulrum til vand. Men skal krummerne være
stabile og flerårige, kræves endnu en organisme: Svampen.
Svampens hyfer vokser ind mellem jordpartiklerne og binder dem varigt sammen.
Jordboende svampe indeholder langt mere kulstof end bakterier pr. gram.
Levende rødder og deres rodexudater er derfor en afgørende fødekilde for jordens
svampe.
Efterafgrøder styrker jordens svampeliv, men sammensætningen af efterafgrøden
skal være mangfoldig og bestå af flere arter, for at maksimere udskillelsen af lettilgængeligt kulstof.
Tildeling af kompost er en anden mulighed for direkte kulstof input. For hver gang
vi øger humusindholdet med 1 %, stiger vandbindingsevnen ved markkapacitet
med 2 %. Og så indeholder kompost typisk langt flere svampe end dyrkningsjorden.
En tredje mulighed er at mindske tabet af kulstof fra dyrkningsjorden. Øverlig og
reduceret jordbearbejdning vil nedsætte nedbrydningshastigheden af kulstoffet
og opkoncentrere organisk kulstof i de øverste jordlag, hvor rodtætheden er størst.
Jordens frugtbarhed er altså ikke en konstant størrelse, men et arbejdsfelt for
godt landmandskab.
Bestil et besøg med fokus på jordfrugtbarhed – så finder vi sammen en god
handlingsplan.