God start med dyr på græs

Hegn Blog
5. marts 2025

Der kommer snart gang i forårsarbejdet – heldigvis. Forårets komme er altid skønt. Græsmarkerne er så småt ved at komme sig over frosten i februar. Og inden vi ser os omkring, så kan de første dyr komme på græs.

Brug derfor tiden, inden det går stærkt med meget andet forårsklargøring, på at efterse hegn, og vandforsyning. Hegnet skal strammes op og tjekkes for utilsigtet jordforbindelse. Giv også spændingsgiveren lidt opmærksomhed. Det er ikke sikkert den er i lige så god form som sidste sommer. Et velfungerende hegn, med en stærk spændingsgiver, er forudsætningen for afgræsning og godt naboskab. Vi hører desværre hvert år om tilfælde, hvor kreaturerne ikke udelukkende græsser, hvor det er tiltænkt, og hvor det giver anledning til konflikter. Sørg for at dit hegn er toptrimmet.

Nå du tjekker hegnet, kan du samtidig overveje, hvilket afgræsningssystem du vil bruge. Skal det være som det plejer, eller skal der ske noget andet. Afgræsser du i et foldsystem med mange folde, gør du allerede noget for at udnytte potentialet, for vækst i græsmarken. Har du kun nogle få folde, skal du overveje, om det kunne være en mulighed for dig og din bedrift at opdele markerne, og dermed få et højere udbytte i afgræsningsmarkerne. Der er forsøg i udlandet og erfaringer fra lille Danmark, der viser et højere udbytte ved at give græsset hviletid. Det gør du bedst ved at dele markerne op. Har du brug for sparring omkring afgræsningssystem, siger du bare til.

Kontakt for mere info

Hans Lund

Kvægrådgiver

Mine kolleger har givet mig tilnavnet 'græsdoktoren', fordi mine specialer ligger i feltet afgræsning og græsmarksstyring. Herunder hører også at få afgræsning og malkerobotter til at spille sammen på de økologiske kvægbedrifter, så malkesystemet ikke forhindrer, at køerne henter mest muligt godt græs i marken. Jeg rådgiver også om får og andre små drøvtyggere.

Specialer:

- Mælkeproduktion
- Små drøvtyggere
- Forlænget laktation
- AMS og afgræsning
- Får

Luk (Esc)