Hvad ved vi om brak til 2025?

Blomster
20. november 2024

I Danmark er det besluttet, at vi holder fast i et nationalt krav om at udtage mindst 4% ikke-produktive arealer. Du skal derfor udtage brak igen i 2025 og opfylde det nye GLM-krav; ”GLM10 – mindsteandel af ikke-produktive arealer”

Alle bedrifter med omdriftsarealer skal opfylde det nye GLM10-krav. Har du et omdriftsareal, hvor mere end 75% anmeldes med afgrøder uden gødningsnorm og jordbehandling kan du også fritages.

Der er kun få ændringer til kravet i forhold til udtagningen i 2024, men vær opmærksom på;

  • Småbiotoper + markkrat må højst udgøre op til 20 pct. af en mark,
  • Det er udelukkende allerede eksisterende markkrat, der kan anvendes til opfyldelse af det nye GLM 10 krav,
  • ”Markbræmmer” udgår. Arealet kan eventuelt anmeldes til slåningsbrak i stedet for.

Hvad vil du i 2025?

Du kan med fordel allerede nu overveje, hvordan du vil udtage og udlægge brak for 2025, så det kan indarbejdes i din markplan for kommende sæson. Tænk over det her;

  1. Vil du gerne kunne afpudse arealet? Så vælg slåningsbrak, som kan udgøre en hel mark eller være markbræmmer langs vandløb, levende hegn eller fungere som vildtstribe inde i en mark.
  2. Vil du gerne være fri for at pudse af? Så skal du vælge at udlægge en småbiotop. I 2025 må småbiotoper højest udgøre 20% af en mark.
  3. Vil du gerne så blomster- eller bestøverbrak? Så må du jordbearbejde og udså en blomster- eller bestøverblanding senest d. 30. april 2025.
  4. Vil du gerne udlægge mere brak end 4% og modtage et ekstra tilskud? Så kan du benytte dig af ordningen biodiversitet og bæredygtighed og udlægge ekstra slåningsbrak, blomster/bestøverbrak eller småbiotoper.

Har du allerede besluttet dig eller har du flere spørgsmål, så tage fat på en af vores planterådgivere, som sidder klar til at hjælpe dig med brak og udtagning til 2025.

Kontakt for mere info

Helle Ansine Jensen

Planterådgiver

Med min baggrund indenfor biologi og agronomi, så har jeg et helhedsblik på den økologiske planteproduktion og den omgivende natur. Jeg har altid interesseret mig for økologisk landbrug og fulgt med i dens udvikling.
Min erfaring spænder bredt. Jeg har været kontrollør ved Landbrugsstyrelsen, hvor jeg har arbejdet med økologi- og arealkontrol. Det har givet mig et godt overblik over de krav, der stilles, og hvad man som landbruger skal være særligt opmærksom på. Derudover har jeg flere års formidlingserfaring som naturvejleder, landbrugsskolelærer og folkeskolelærer.

Jeg sætter stor pris på den personlige kontakt, og jeg ser frem til at hjælpe og rådgive indenfor tilskudsansøgninger, markplaner, markbesøg og erfagrupper.

Luk (Esc)