Har du styr på dit shit?

Kokasse
25. oktober 2024

Vi har brug for dine gødningstal fra gødningsåret 2023/24, som er perioden fra 1-8-2023 til 31-7-2024.

De forbrugte mængder er nu ”historisk” data, så vi skal blot have afstemt gødningsplanen med, hvad der FAKTISK er kørt ud i efteråret 2023 og indtil sommer 2024.

Vi afstemmer husdyrgødning, både det som er kørt ud på marken og det som dine græssende dyr har afsat derude. Har du indkøbt anden gødning i løbet af året, så skal det også stemmes af. Har du forbrugt hele mængden, eller har du stadig sække stående?

Den elektronisk gødningskvittering

Afsætter eller modtager du gødning fra en nabo eller et biogasanlæg, så skal overførslen registreres i Tast-selv systemet og godkendes elektronisk af begge parter. Vi indsender og godkender kvitteringerne løbende.

Skulle du ”opdage” en kvittering i dit tast-selv system, så stop lige op en gang. Er det din rådgiver, som normalt står for kvitteringen, så anbefaler vi, at du IKKE klikker videre. Det kan forstyrre kvitteringsprocessen og desværre betyde, at kvitteringen skal indsendes igen. Har du spørgsmål til en kvittering, så skal du endelig kontakte din rådgiver.

Hvis ikke du har hørt fra din planterådgiver endnu, så må du meget gerne give os et kald, så vi kan få gang i netop din indberetning og få afstemt gødningsmængder og indsendt dit gødningsregnskab.

Kontakt for mere info

Gitte Hansen

Assistent

Som planteassistent er min opgave i firmaet, at assistere planterådgiverne med diverse administrative opgaver, som tilskudsansøgninger og myndighedskontakt, udarbejde materiale til kundemøder og hjælpe med det praktiske ved markvandringer og møder.

Jeg er opdateret på vejledninger, holder orden og struktur på ansøgninger og skemaer samt har fokus på detaljerne. Jeg trives med at modtage opgaver og afslutte dem til kundens tilfredshed. Da jeg er født og opvokset på et kvægbrug samt har mange års joberfaring fra grovvaresektoren, kender jeg landbrugserhvervet indgående.
Jeg er uddannet kontorassistent og jordbrugsteknolog og har fast arbejdssted på kontoret i Billund.

Luk (Esc)