Dæk ensilagen rigtig godt til
17. maj 2024
Vi ser det desværre alt for ofte, der er lavet en rigtig fin stor stak, perfekt tørstofprocent, et højt sukkerindhold her i 1 slæt, men så mangler lige finish med en ordentlig dækning til sidst.
Det har været en lang dag og måske aften, hvor ensileringen har stået på. Vi nøjes lige med og smide noget plastik over stakken og gør det færdigt næste formiddag. NEJ, det er desværre ikke godt nok! Ensileringsprocessen går først i gang når det er iltfri. Ind til ilten er forbrugt under plastikken sker der er forrådnelse. DERFOR er det utroligt vigtigt, at ensilagen lukkes ned hurtigt efter en god sammenkøring. Der skal masser af dæksider eller andet tungt ovenpå plastikken, så det overhovedet, som overhovedet ikke blafrer nogen steder, ellers virker det som en ”pumpe” og der trækkes ilt ind i stakken og der sker en forrådnelse i det øverste lag.
En ensileringsproces skal ske så hurtigt som muligt, jo hurtigere PH kommer ned på omkring 4 jo bedre. Ensileringsprocessen er energikrævende og tager typisk 3-5% ts. tab. Hvis det ikke forløber optimalt, kan det nemt koste det dobbelte i tab og det duer ikke!
I skrivende stund har jeg lige stået ved en silo 1 slæt hvor overfladen var ca. 500 M2. Plasten blafrer i vinden og der suges helt sikkert luft ind i stakken. Den har jeg dømt til at give et ekstra tab på min. 5%. I det her tilfælde er det ca. 15.000 FEN som går tabt eller 6-7 ha som bare ikke blev til noget!!
God dækning, det lønner sig i den grad.
Kontakt for mere info
Erik Andersen
Kvægrådgiver
Jeg har arbejdet med økologirådgivning siden 1993. Mit faglige udgangspunkt er i økologisk mælke- og kødproduktion. Jeg har haft den glæde at hjælpe mange ind i økologisk produktion, hvor jeg lægger vægt på at skabe værdi, holdbare løsninger og god økonomi. Jeg brænder for at udfordre dig på dine resultater, skabe økologisk udvikling og gode rammer for økologer i Danmark.
Specialer:
- Tyre-, stude- og ammekoproduktion
- Bedriftsudvikling
- Mælkeproduktion
- Omlægning