Kom til ”Før høst inspirationstræf” på tirsdag den 25. juli i Vildbjerg

Høst Billede
20. juli 2023

Det ser ikke ud som hverken høst – eller strandvejr på tirsdag, så kom og vær med til Før høst træf.

Vi besøger Søren Jensen på Nyborggaard ved Vildbjerg fra kl. 13.00

Mødestedet er Merrildvej 25, Vildbjerg, hvor hans vinterraps står.

På markturen kommer vi omkring afgrøderne vinterraps, blandsæd af byg/ært, hybridrug, oliehør og hamp.

Oliehør og hamp dyrkes til egen forarbejdning og salg – som vi også vil se og høre om.

Søren Jensen er med i et projekt under navnet ”Robust”, som har handler om effekten af skovlandbrug. Der er blevet etableret striber med frugttræer og buske i 2022, og det skal vi naturligvis også høre mere om. Og endelig kommer vi omkring brak herunder blomsterbrak og efterafgrøder.

Der serveres kaffe og kage, herunder smagsprøver på produkterne😊

Det er gratis at være med, men tilmeld dig gerne til Lisbeth Knudsen på lik@oerd.dk eller på 22188609

Se programmet på linket her: INSPIRATIONSTRÆF FØR HØST - ØkologiRådgivning Danmark (oerd.dk)

Kontakt for mere info

Lisbeth K. Knudsen

Planterådgiver

Jeg har arbejdet som rådgiver inden for økologisk planteavl i over 12 år. Forinden har jeg været landbrugslærer i 14 år. Jeg brænder for økologien og for at formidle viden. Jeg forsøger altid at give en aktuel, brugbar rådgivning, og lægger mig i selen for at følge op på tingene, så kunderne altid får et svar. Jeg ser en stor værdi i erfaringsudveksling økologer imellem, og ønsker at medvirke til at udbygge netværket mellem dem.

Specialer:

- Naturtjek
- Grovfoder og salgsafgrøder
- Omlægning og autorisation
- EU-støtteordninger og økologiregler
- Tværfaglig rådgivning

Luk (Esc)