Eliten får mest ud af det!

Bloggen Elite
1. marts 2024

Når køerne nu alligevel skal bruge timer på græsmarkerne, hvorfor så ikke få mest mulig ud af det? Køernes afgræsning på markerne er den billigste måde at hente mælk hjem i mælketanken.

Hvilken idyllisk tid vi går i møde - foråret er kommet og inden vi har set os om, er det tid til at lukke køerne på græs. Græsset vokser pludseligt hurtigt, så man skal være ude i god tid og få græsset i bund, for at forhindre at græsset går i stængel. Det er derfor allerede nu der skal lægges en plan for afgræsningen – og det vil vi gerne hjælpe med. I vores koncept Eliteafgræsning sættes der konkrete mål for afgræsningen inden køerne lukkes på græs, og løbende laver vi opfølgning og holder jer opdateret med græskvalitet og råd til kommende uge.

Hvad siger landmændene om Eliteafgræsning?
De landmænd der tidligere har deltaget i Eliteafgræsning, har været begejstret for konceptet.

’Den løbende opfølgning gør os mere motiverede for at holde skarpt fokus på afgræsningen hen over sæsonen’. Efter den enkelte besætnings behov laver vi løbende opfølgning med foderkontroller og græsmarksvandring, hvor vi rådgiver om rotation og slæt strategi, samt finder den rette balance mellem staldfodring og afgræsning.

’Det er motiverende at kunne sammenligne sig med andre hen over sæsonen, og den ugentlige græsmail med friskgræsanalyser og råd har holdt os opdateret på udviklingen’. Som en del af Eliteafgræsning, får I løbende mulighed for at sammenligne jeres resultater med 35-40 økologiske bedrifter. Ugentligt modtager I en græsmail, med nye resultater af friskgræsanalyser og de ugentlige råd fra rådgiveren, der giver indblik i udviklingen på marken.

’I de varme perioder har vi ikke mistet mælk i tanken, og vi har formået at hente flere kg tørstof på græsmarkerne end de forrige år’. Rådgivning og sparring giver landmænd højere udbytte i græsmarkerne og mulighed for rettidigt at justere i planerne og fodringen, så der stadig er maksimalt fokus på mælkeproduktion.

Det et ingen hokus pokus – men det kræver fokus! – og det fokus vil vi gerne hjælpe jer med at holde. Kontakt en af vores kvægrådgivere i ØkologiRådgivning Danmark, hvis du i afgræsningssæsonen 2024 ønsker at tage del i Eliteafgræsning og få mest mulig ud af køerne på de grønne græsmarker.

Læs mere her.

Kontakt for mere info

Maria Pape Andersen

Luk (Esc)