Sidste frist for pligtige efterafgrøder

Efterafgrøde (2)
19. august 2021

Det er nu, sommer-udlagte efterafgrøder skal sås, hvis du skal nå det rettidigt. Fristen for såning er på fredag d. 20. august.

Fristen for at melde ændringer til den efterafgrødeplan, der blev lavet samtidig med og som en del af Fællesskemaet, er 10. september. Hvis du har ombestemt dig og sået den et andet sted, eller der er færre hektar end oprindeligt planlagt, så skal det indberettes inden denne dato. Hvis du har for lidt efterafgrøde-areal, trækkes der i næste års N-kvote, så det er ikke en god situation for ret mange. Hvis det ved en kontrol bliver konstateret, at du mangler eller har for dårlige efterafgrøder, kan det straffes med bøde, og desuden er det omfattet af reglerne om KrydsOverensstemmelse (KO).

Forårssåede efterafgrøder er jo i fuld gang med at gøre deres arbejde, og jeg tænker, at mange har bestilt eller taget skårlæggeren i brug for at få høstet korn med en meget aktiv og kraftig efterafgrøde. Det er en ekstra omkostning, som man bør være glad for 😊. Herfra skal der lyde en velment opfordring til at så efterafgrøderne om foråret.

Kontakt for mere info

Carsten Markussen

Planterådgiver

Økologirådgiver siden 1995. Dyrkning af græs og afgræsning er det jeg brænder for. Afgræsning skal styres af landmanden, rotationsafgræsning og holistisk afgræsning er måden at få mest muligt ud af sine kløvergræsmarker. Vi skal være bedre til at indbygge frodighed og kulstof i jorden, værktøjerne er kløvergræsmarker, planter med dybe rødder og ikke mindst efterafgrøder.

Specialer:

- Grovfoderproduktion
- Kløver/græs, etablering og blandinger
- Holistisk afgræsning og foldafgræsning
- Klimahandlingsplaner for landbrug

Luk (Esc)