Dansk-Engelsk erfagruppe på tværs af Nordsøen

Markvandring Lupin Co (4)
15. september 2021

Corona har bragt flere ting med sig, end man lige regner med. En af dem er en flok danske og engelske, økologiske mælkeproducenter, der skulle have mødtes fysisk i marts 2020 i England, men som nu hele vinteren og lidt af forsommeren 20/21 har afholdt videomøder i stedet.

Vi er nu klar til endnu en vintersæson og indbyder derfor til at deltage i fire videomøder hen over den kommende vinter 21/22. Møderne vil vare en times tid, og vil bestå af et oplæg af 10 minutters varighed fra begge lande om et fælles emne, samt efterfølgende diskussion og spørgsmål. Den danske del af gruppen vil gerne have lidt flere deltagere, og der er således enkelte ledige pladser.

I sidste sæson diskuterede vi følgende:

  • Jordens frugtbarhed
  • Selvforsyning med tilskudsfoder
  • Mobilt malkeanlæg og dets indvirkning på jordstrukturen
  • 10.500 kg mælk uden brug af antibiotika
  • Grovfoderkvalitet

I næste sæson er indtil videre to emner fastlagt:

  • Opfølgning på grovfoderkvaliteten, samt mineral behov om vinteren
  • Pasning af kalve og ungdyr

Disse videomøder skal også ses som optakt til en studietur til England. Denne tur vil begynde planlæggelse tidligst i foråret 2022, og når rejserestriktionerne til Storbritannien er lempet en del.

Man kan sagtens deltage i videomøderne uden at ville rejse.

Hvis du vil høre mere, så kontakt Birgitte på bmk@oerd.dk eller 40913075.

Kontakt for mere info

Birgitte Kjemtrup Høyer

Kvægrådgiver

Jeg er uddannet agrarøkonom, og ejer en økologisk mælkeproduktion sammen med min mand. Jeg har været økologisk rådgiver siden 2012 med kvæg som fokus. Jeg kommer både i store og små besætninger, og for mig er det ikke størrelsen, men gørelsen, der er vigtig. Du skal tjene penge. Gennem god sundhed, velfærd og rettidig omhu fra både min og din side. Og selvfølgelig med økologien i førertrøjen.

Specialer:

- Kalve, herunder ko og kalv sammen
- Ydelse på baggrund af grovfoderproduktion
- Erfagrupper
- Overblik

Luk (Esc)