Budgetperiode og nulpunkter

Lommeregner
15. december 2021

I den aktuelle periode med travlhed omkring budgetter for 2022, ser vi, at nulpunkterne (konsoliderings- og likviditetsnulpunkt) stiger til nogle niveauer, som vi ikke har set igennem en årrække.

Umiddelbart kan det være svært at forstå, når nu resultatet og likviditetsudviklingen i budgettet i øvrigt ser fornuftigt ud.

Årsagen hertil er dog, at resultat- og likviditetsudvikling er baseret på en overordentlig flot mælkepris i 2022 (jf. udmelding fra SEGES ultimo november) Det flotte udgangspunkt omkring afregningspris ”skjuler”, at omkostningerne stiger.

Foderpriserne er ekstremt høje, og energipriser mv. har også et højere niveau end tidligere år – derfor stiger nulpunktet!

Alle budgetter udviser stigende nulpunkter i 2022, så derfor bør du som landmand selv være OBS på det og være proaktiv over for dine finansielle samarbejdspartnere og forklare dem det – og hvad det evt. aktuelt består af på din bedrift.

Jeg har eksempelvis set tilfælde, hvor foderprisstigning fra 2020 til 2022 kan betyde ca. 20-25 øre pr kg EKM.

Derfor en stor opfordring til at være proaktiv og forklarende til dine finansielle samarbejdspartnere.

Kontakt for mere info

Søren Elnegaard

Driftsøkonomirådgiver

Jeg er uddannet agrarøkonom og merkonom i økonomistyring. Jeg er den rette, hvis du mangler en stifinder i junglen af tal for din bedrift. I tæt dialog med dig, skaber vi fremdrift og overblik på din bedrift.

Specialer:

- Budgetter
- Etablering
- Rentabilitetsberegninger
- Benchmarking

Luk (Esc)