Vil du arbejde med bedre holdbarhed blandt dine køer?

Skema Økologisk Malkeko
17. januar 2019

I 2019 går Økologisk Landsforening i samarbejde med ØkologiRådgivning Danmark i luften med projektet ”Længe leve den økologiske malkeko”. Projektet har fokus på at øge levealder og livsydelse. Der laves konsekvensberegninger for både økonomi og klima for hver deltagende besætning.

I fagverdenen er man langt hen ad vejen enig i, at malkekøer godt kan blive ældre. Det har både etiske og økonomiske fordele, og er oven i købet godt for klimaet. Mange besætninger er også godt på vej til at give dyrevelfærden et løft og trimme fodring og management således, at køerne godt kan holde en eller to laktationer mere. Men hvilken udsætterprocent er helt optimal? Og hvor mange kvier bør man have som buffer? Hvad gør man så med de overskydende kvier? Skal man måske være meget mere drastisk med brug af kønssorteret sæd? Kan vi styre celletallet i en besætning med flere gamle køer? Og kender vi godt nok til de gamle køers behov?
Disse spørgsmål skal projektet ”Længe leve den økologiske malkeko” nu belyse.

Kontakt for mere info

Luk (Esc)