Tag hånd om benene

Køer På Mark
14. februar 2019

De økologiske køer har nu været på stald i en 3-4 mdr., og nogle steder er klovene lidt belastet. Digital Dermatitis udvikler sig desværre en del steder til et problem.

Nej, det er ikke forår endnu, men vejrudsigten siger trods alt tørvejr og stigende temperaturer. Det kunne måske give anledning til at åbne stalddøren og lukke køerne ud i et par timer. Har du en mark, som ligger højt, der skal lægges om til foråret, adgangen dertil er god/tør, og køerne har Digital Dermatitis, er det en overvejelse værd. Det aflaster klovene, og giver mindre kontakt til gødning og fugt. Det sænker smittepresset og renser mellem klovene.
Et konstateret DD tilfælde er tidligere vurderet til tab på -750 kr./ko i konventionelle besætninger, og det er helt sikkert ikke mindre i økologiske besætninger.
Vurder i hver enkelt tilfælde om fordele og ulemper. Staldforhold, malkesystem, udeforhold, sygdomspres mm. er de udløsende faktorer for hvad der skal gøres.

Kontakt for mere info

Erik Andersen

Kvægrådgiver

Jeg har arbejdet med økologirådgivning siden 1993. Mit faglige udgangspunkt er i økologisk mælke- og kødproduktion. Jeg har haft den glæde at hjælpe mange ind i økologisk produktion, hvor jeg lægger vægt på at skabe værdi, holdbare løsninger og god økonomi. Jeg brænder for at udfordre dig på dine resultater, skabe økologisk udvikling og gode rammer for økologer i Danmark.

Specialer:

- Tyre-, stude- og ammekoproduktion
- Bedriftsudvikling
- Mælkeproduktion
- Omlægning

Luk (Esc)