Olieræddiken har overvintret
11. marts 2019
I milde vintre er der risiko for, at olieræddiken overvintrer, og det ser vi netop i år. Fotoet her på siden er fra begyndelsen af marts 2019. Den bør ved snarlig lejlighed nedmuldes.
Olieræddike bruges som efterafgrøde mange steder, både hos økologer og konventionelle. Olieræddike, som overvintrer i en mild vinter, vil begynde at optage kvælstof om foråret, og det optagne kvælstof vil være mindre tilgængeligt for den kommende afgrøde, end hvis ræddiken var udvintret. Med andre ord så konkurrerer overvintret olieræddike med den kommende afgrøde om kvælstof. Dette er særligt udtalt på lerjord, hvor man oplever det samme i efterafgrøder af rajgræs og andre græsser. På sandjord kan overvintret ræddike beskytte kvælstof mod en tidlig udvaskning her i foråret, men snart tipper det over og bliver en konkurrence om kvælstof.
Olieræddiken bør afbrydes i væksten og nedmuldes snarest muligt, når der er god føre i marken. En harve med fuld vandret gennemskæring, med f.eks. vingeskær eller tallerkenharve er det optimale.
Kontakt for mere info
Michael Tersbøl