Friske tal til 2019
11. oktober 2018
Vær i god tid med bestilling af jordprøver, så du har de nyeste tal til 2019.
Det anbefales, at man tager jordprøver hvert 5. år. På en økologisk bedrift er det meget vigtigt at kende markernes reaktionstal (Rt) og kalital (Kt). I skemaet kan man se forskellige afgrøders følsomhed overfor reaktionstallet. Følsomme afgrøder trives dårligere på jorde med lavt Rt end tolerante afgrøder. Mange økologer har forholdsvis meget bælgsæd, som generelt er kalkkrævende. Omvendt kan et højt Rt medføre manganmangel. Det er derfor en hårfin balance at ramme det Rt, der passer til jordtypen. Denne balance findes nemmest ved at udtage GPS-jordprøver. Her finder man den variation, der er i Rt indenfor den enkelte mark, og denne teknik er derfor et godt værktøj til forebyggelse af manganmangel. Det anbefales, at der kalkes 1½-2 år før den mest følsomme afgrøde i sædskiftet.
På bedrifter med lave Kt anbefales det at tage jordprøver hyppigere end hvert 5. år, og hvis prøven skal være dokumentation for indkøb af patentkali, skal der tages prøver forud for hver vækstsæson. Prøver udtaget i dette efterår kan bruges som dokumentation for sæson 2019.
Du kan bestille jordprøveudtagning ved din planteavlsrådgiver.
Kontakt for mere info
Ole Jakobsen