Få vinterbyggen undersøgt for manganmangel

Mangantester
25. oktober 2018

Vinterbyg er blevet mere hyppig på økologiske marker. Vinterbyg er den art af vintersæd, der oftest udvintrer, og manganmangel er ofte årsagen.

Udvintring kan være forårsaget af flere ting som kraftig vækst, sygdomsangreb og hård frost.
Den hyppigste årsag til udvintring af vinterbyg på især sandjord er manganmangel. Selv milde vintre kan vinterbyg dø væk i større områder i marker, der lider af manganmangel.
Erfaringen er også, at manganmangel i netop vinterbyg er mere udtalt i forholdsvis tørre efterår, som netop her i 2018.
Om efteråret er manganmangel i korn sjælden muligt at erkende ved bladsymptomer. Hvorimod kornet om foråret viser, især vårbyg, hurtige tydelige manganmangelsymptomer.
Manganmangel kan diagnosticeres ved at udtage bladprøver – sidste fuldt udviklede blad jævnt fordelt.
Bladene testes for mangan på en mangantester – NN-esay55. Se billede.

Bemærk, at manganmangel kan forebygges med mangansulfat.
Det kræver dog en konsulenterklæring. Spørg din planteavlsrådgiver herom.
Manganmangel er blevet konstateret ved bladtest i flere marker i dette efterår. Det er tilladt at bruge den pulverbaserede mangansulfat eller Biomangan 170 Seco uden sprede-klæbemiddel.

Kontakt for mere info

Kjeld Forsom

Planterådgiver

Over 25 års erfaring med udvikling af økologisk landbrug. Min målsætning er at højne og stabilisere udbytteniveauet i økologisk plantedyrkning ift. ressourceforbrug. Dialogen med den enkelte landmand er vigtig for udviklingen af nye idéer, der kan drive økologien fremad. Jeg har i de seneste år også arbejdet på projektbasis med emner som rodukrudt, kartoffeldyrkning samt dyrkning og kvalitetssikring af konsumkorn.

Specialer:

- Kartofler
- Konsumkorn og -frø
- Rodukrudt
- Grovfoder

Luk (Esc)