Lupiner på vej

Lupiner
26. juni 2017

Hestebønner er blevet et ret almindeligt syn på de økologiske marker i Danmark, men selv om alle er enige om lupinernes fantastiske proteinkvalitet, halter de stadig bagefter.

Arealet med bælgsæd er, ifølge Danmarks Statistik, steget over de seneste 3 år, hvor der var hhv. 8000, 12000 og 16000 ha. i årene 2014, 2015 og 2016. Det skyldes dog primært en stigning i arealerne med ærter og hestebønner, men rigtig mange prøver til med små arealer med lupiner. Som regel sås de i blanding med vårhvede eller vårtriticale for at fremskynde modningen.

Søren Beck har i år både en forgrenet sort, den blå Probor, og en uforgrenet, den hvide Primadonna. De uforgrenede sorter er tidligere modne, hvilket afgrødeudviklingen i markerne også klart tyder på, da Primadonna er ved at afblomstre og fylde bælgene, mens Probor stadig sætter nye blomster. De har hvert deres fortrin, da de forgrenede sorter konkurrerer bedre mod ukrudt, mens de uforgrenede modner tidligere. Det bliver spændende at følge høstresultaterne. Etableringen var lykkedes godt, dog med udsving på 42-63 planter pr. m2 i lupin og 49-57 planter pr. m2 i vårhveden.

Foto: Søren Beck.

Kontakt for mere info

Claus Østergaard

Direktør og planterådgiver

Jeg har mere end 20 års erfaring inden for økologisk planteavl. Jeg har specielt arbejdet med grovfoderproduktion, økonomi i planteavl, tværfaglig rådgivning og deltagelse i gårdråd. Jeg brænder for at udvikle de økologiske bedrifter. Vi skal have flere efterafgrøder, en bedre ressourceudnyttelse og mere selvforsyning, og vi skal producere fødevarer af høj kvalitet. Det giver bedre image og den enkelte økolog en bedre økonomi.

Specialer:

- Grovfoder
- Omlægning
- Regler
- Vanding

Luk (Esc)