Moderne teknologi forbedrer energiudnyttelsen hos dine køer og øger indtjeningen
8. december 2016
Integreret NIR-sensor i læsseskovl eller silogreb er et spændende redskab ift. forbedret energiudnyttelse.
En lang række faktorer spiller ind
Mange faktorer spiller ind på energiudnyttelsen hos malkekøer. Men en grundlæggende faktor er grovfoderets kvalitet og hvordan vi behandler foderet ved udtagning, opblanding og udfodring eller med andre ord: Hvor præcise er vi, når vi blander de mange tons foder til køerne?
Grovfoderanalyserne fortæller os, hvad tørstofprocenten er i grovfoderet, eller i hvert fald lige der, hvor prøven blev udtaget. Men hvor meget varierer tørstofprocenten egentlig igennem en stak, og hvor meget påvirker det fugtige vintervejr tørstofprocenten? Hvor mange prøver skal man udtage for at komme så tæt på ”sandheden” som muligt? Det ved man ikke med sikkerhed, men analyserne er dog fortsat bedste ”bud”.
Fokus på kg. tørstof eller kg. foder?
Foderplanerne udarbejdes med udgangspunkt i kg. tørstof, da dette er fællesnævneren for fodermidlerne. Fodermidlerne vurderes ligeledes ud fra kg. Tørstof pr. FEN. Men vi læsser kg. i vores blander? Ny teknologi kan imidlertid ændre på dette. Den integrerede NIR-sensor i læssemaskinerne vil gøre det muligt at læsse de præcise kg. tørstof, om det så er fugtigt eller tørt i vejret. NIR-sensoren vil endvidere opfange variationen igennem stakken eller siloen. Dette vil sikre, at vi hverken overfodrer eller underfodrer vores køer og derved forbedres energiudnyttelsen.
Sæt fokus på energiudnyttelsen
Sidste år satte vi fokus på energiudnyttelsen sammen med en række kunder. Topscoren forbedrede sit restbeløb pr. dag på de malkende med 2300 kr.!!!. Alene ved at fokusere på præcision, opblanding og køernes ædeadfærd.
Vi kører et hold mere i år – måske der ligger et stort potentiale gemt hos dine køer?
Kontakt for mere info
Mads E. Mortensen