Fræsning af skræpper ved omlægning af græsmarker

27. oktober 2016
Der er opnået gode resultater med reducering af genvækst af skræpperodstykker ved fræsning af græsmarken med knivfræser i 10- 15 cm. før ompløjning om foråret. I stærkt inficerede marker er reduktioner omkring 80 – 90 % set fra praksis.
Det er velkendt at en nedpløjning at skræpperødder uden foregående jordbehandling har kraft til betydelig genvækst med frøsætning samme år i sået kornmark.
Der bliver ofte stillet spørgsmål om underskæring med vingeskærharve i 10 – 15 cm. har samme effekt som fræsning.
For at teste spørgsmålet udførtes et simpelt eksperiment sidst i maj 2016. Skræpperødder blev opgravet og skåret i stykker i forskellig længder og nedgravet i 10 cm., og genvæksten blev observeret (Se billede 1).
Skræpperne var den buskagtige Butbladet Skræppe, som er temmelig aggressiv.
Billede 1
Den nedre del af rødderne blev skåret fra nede i 15 cm. Alle rene rodstykker genspirede ikke! Der kun et par genvækst fra nedsunkne topskiver.
Den øverste del blev dels nedgravet i hele stykker 0- 15 cm. eller delt ned i 0-5 cm. og 10 – 15 cm. og hakket i stykker med spade som simuleret fræsning.
Jo mindre rodstykkerne var neddelt, jo svagere var genvæksten .
De hele rodstykker 0 – 15 cm. gav kraftig genvækst og udviklede blomsterstande. (Se billede 2).
Billede 2
De mindre stykker, især fra de øverste 5 cm. dannede adskillige blomsterløse skud. Genvækstplanterne var mindst, hvor fræsning var simuleret. (Se billede 3).
Billede 3
Den kraftigste skuddannelse skete fra skræpperodens topskive, der sidder et par centimeter under jordoverfladen.
Observationerne peger på, at en simpel underskæring har meget ringe virkning på genvækst. Større rodstykker med topskive kan genvækste fra stor dybde og have god mulighed for frøsætning i kornmark.
Jo bedre findeling, der kan ske ved fræsning, jo svagere genvækst og mindre risiko for frøspild i kornmarken.
Fræsning bør ske umiddelbart før forårspløjning, således kvælstoftab elimineres.
Der er udarbejdet et faktablad, som kan rekvireres på kfo@oerd.dk
Kontakt for mere info
Kjeld Forsom