Tanker og pointer fra Økologikongres 2023, dag 2

Gik du glip af Økologikongressen i forrige uge, behøver du ikke ligge søvnløs over, hvad du missede. Vores dygtige planterådgiver Thomas Vang Jørgensen havde nemlig lyttelapperne godt ude, og han har masser af spændende pointer med hjem fra de mange oplæg. Både langsigtede tanker, konkrete tiltag og gode råd.

Her kommer nogle af de pointer, råd og tanker, Thomas gerne vil fremhæve fra kongressens anden dag. I kursiv følger hans kommentarer:

• ”Principperne er vores værktøj til at udvikle økologien – mens reglerne er nødvendige for at dokumentere produktionen over for forbrugeren.” – Andreas Krogh, økologisk landmand.
  
  Dag 2 på kongressen startede med et stort plenum-oplæg, hvor selve de økologiske grundprincipper var omdrejningspunktet for debatten. De to økologiske landmænd, Andreas Krogh og Anders Lund, fortalte med udgangspunkt i deres egne bedrifter, hvordan de arbejder med at omsætte de økologiske principper om kredsløb, forsigtighed, sundhed og retfærdighed til praktisk landbrug og produktion af fødevarer. Andreas bruger principperne som et indre kompas, når han arbejder med recirkulering. For ham er principperne et værktøj til udvikling af økologien, mens reglerne er nødvendige for at dokumentere produktionen overfor forbrugerne. For Anders er økologiens principper de rødder, som økologien vokser ud af - og principperne sikrer, at økologien ikke udvandes. Som han sagde; vi må ikke lave fejl, der kan påvirke fremtidige generationer.

Økologien er en helt særlig produktionsform, og for mange – landmænd som forbrugere – hænger den tæt sammen med livsanskuelse og livsstil. Derfor er det virkelig sundt, at vi diskuterer principperne fra tid til anden – og ikke mindst får sat dem ind i en relevant kontekst. De er vores eksistensberettigelse, et eller andet sted.

• ”Det er først med den nyeste forskning, at vi begynder at forstå, hvor meget økosystemet i jorden i virkeligheden gør - og altid har gjort - for os mennesker.” – Jakob Magid, Institut for Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet.

På første session fortalte lektor ved Københavns universitet Jakob Magid om erfaringer med dyrkning i jord, som tilføres store mængder slam fra byerne. Helt op til det, der svarer til 200 års tilførsel. Det har overrasket Jakob Magid, hvor effektiv jorden og dens mikroliv er til at hjælpe os af med uønskede stoffer som antibiotika og hormonforstyrrende kemi.

To uger efter slammet er kørt ud, er stofferne nedbrudt og forsvundet. Det er først med den nyeste forskning, at vi begynder at forstå, hvor meget økosystemet i jorden i virkeligheden gør - og altid har gjort - for os mennesker. Vi er nødt til at indtænke disse ekstremt værdifulde serviceydelser i en cirkulær økonomi. Økologien er det oplagte sted at udvikle systemer til recirkulering af næringsstoffer fra byerne via jord, for på den måde kan vi sikre gødning til en fordobling af det økologiske areal eller mere.

Jordens mikroorganismer er et emne, som fylder mere og mere hos os i ØkologiRådgivning Danmark, og gang på gang bliver vi bekræftet i, hvor vigtige de er. Jeg er ikke i tvivl om, at mikroorganismerne kommer til at sætte fremtidens dagsorden i vores landbrug.

• ”Kløvergræs via biogas er en oplagt mulighed for at skaffe gødning til økologisk jordbrug.” Henrik B. Møller, Aarhus Universitet Foulum.
  
  Henrik B. Møller fra Aarhus Universitet Foulum kunne fortælle, at kløvergræs via biogas er en oplagt mulighed for at skaffe gødning til økologisk jordbrug. Per hektar samler kløvergræs ca 170 kg kvælstof, 20 kg fosfor og 170 kg kalium. Fosfor og kalium er til låns i den forstand, at næringsstofferne føres tilbage med den afgassede biomasse, mens kvælstof er ekstra input, som kløverplanterne har fikseret fra luften. Kigger vi på kulstofbinding i kløvergræsset, topper den allerede ved andet slæt i løbet af vækstsæsonen. Der kan således spares på høstomkostningerne, når græsset skal høstes til biogas sammenlignet med græs der skal bruges til ko-foder.

Kløvergræs og biogas kan en masse i samspil. Kløvergræs er en oplagt kilde til mere gødning via biogasanlæggene – endda bedre end hvis vi slog det og brugte det direkte i jorden. Vi har også brug for biogasanlæggene til at recirkulere næringen fra byerne, og vi kan skaffe næring til økologisk planteavl i en fremtid, hvor der nok kommer krav om et mindre kødindtag.

• ”Høje udbytter giver mere kulstof i jorden.” Veronika Hansen, Københavns Universitet.

Veronika Hansen fra Københavns Universitet præsenterede spændende ny viden om, hvordan kulstof og rod-eksudater fra planter fungerer som mad for mikrolivet i jorden - og hvordan det omsættes i jorden og gør den mere frugtbar. Hun leverede også en enkel opskrift på, hvordan du får mere kulstof i jorden.

Nemlig; rejs skov, dyrk flerårige afgrøder, dyrk planter med dybe rødder, dyrk efterafgrøder, høst høje udbytter og nedmuld halm og planterester. Til sidst pointerede hun, at biokul godt nok er kulstof – men det er desværre ikke noget, jordens mikroorganismer kan leve af.

Det er nyt, at de høje udbytter er med på listen over ting, der giver mere kulstof i jorden. Men det giver jo god mening. Høje udbytter er jo lige med planter, der gror godt og har det godt – og dermed udskiller mange flere af de stoffer, mikroorganismerne har brug for nede i jorden. Meget tankevækkende.

• ”Planternes rødder søger nemlig for, at revnerne stabiliseres og ikke lukkes til igen.” Michael Meyer, landmand i regenerativt landbrug.

Michael Meyer fortalte i ord og billeder, hvordan han lykkes med at dyrke sine cirka 300 hektar øst for Kalundborg efter regenerative principper uden brug af plov. Michael sørger for at holde sine marker bevokset året rundt af afgrøder og efterafgrødeblandinger med mange arter.

Jordbearbejdningen består udelukkende af overfladisk harvning og dybdeløsning i forbindelse med såning. Det er meget vigtigt, at planterødder hurtigt vokser ind i de jordrevner, løsningen skaber. Planternes rødder søger nemlig for, at revnerne stabiliseres og ikke lukkes til igen.

Regenerativt landbrug er interessant - men det er en megastor udfordring at skulle dyrke uden at bruge plov. Her bliver vi virkelig udfordret rent fagligt – men det er også virkelig spændende. Fremtiden for regenerativt landbrug er større, end den har været tidligere, og det er nok en retning, vi kommer til at bevæge os mere henimod i takt med, at vi får øjnene op for mikroorganismernes betydning. Ploven bliver måske på længere sigt et redskab, der kun skal fjerne ukrudt – mens mikroorganismerne sørger for at omsætte næring.