Tanker og pointer fra Økologikongres 2023, dag 1

Gik du glip af Økologikongressen, behøver du ikke ligge søvnløs over, hvad du missede. Vores dygtige planterådgiver Thomas Vang Jørgensen havde nemlig lyttelapperne godt ude, og han har masser af spændende pointer med hjem fra de mange oplæg. Både langsigtede tanker, konkrete tiltag og gode råd.

Her kommer nogle af de pointer, råd og tanker, Thomas gerne vil fremhæve fra kongressens første dag. I kursiv følger hans kommentarer:

• ”Vi skal huske, at vores samfund er større og mere end bare markedet.” – Birthe Linddal, sociolog, ph.d. og fremtidsforsker.
  
  I et spændende oplæg fortalte Birthe Linddal om prisen for de seneste 80 års effektiviseringer i landbruget. Om centralisering, affolkning og det såkaldt rationelle. Om en økonomisk rigdom, der har skabt en social og naturmæssig fattigdom i landdistrikterne. Sociologen kom også med nogle bud på, hvordan livet kan komme tilbage på landet i et vist omfang – blandt andet med åbne landbrug. Hun kom med nogle gode eksempler fra tre forskellige gårde, som byder på meget mere end bare produktion; Fru Møllers Mølleri i Odder, Yduns Have på Samsø og Nørregården på Vestfyn.
  
  Som økologer kender vi jo godt til problemstillingerne, og vi ved nok også, at livet på landet skal hjælpes af ildsjæle. Det er tankevækkende, når politikken, med eksempelvis tilskud, kun tilgodeser stordriften.
  
  
• ”Forbrugerne tænker ikke over, hvordan vi økologer gøder vores jord.” – Morten Winther Vestenaa, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
  
  Morten Winther Vestenaas har undersøgt forbrugernes holdning til brug af gødning i økologisk produktion – og resultaterne er tankevækkende. For landmænd fylder gødningen enormt meget, men det betyder uendeligt lidt for forbrugerne. De bekymrer sig om pesticider, herbicider og fremmedstoffer som PFAS – og de vil også reagere på gødningen, hvis der kommer for meget unaturligt i den. Men nok først dér.
  
  Det er jo overraskende læsning, når nu gødningen er så vigtig en del af økologien for os, men det fortæller os også, at vi hele tiden skal huske at løfte blikket. Vi producerer og sælger en vare, som er en anden end standardvaren, og derfor skal vi have fingeren på pulsen i forhold til forbrugeren.
  
  
• ”Vi har en fælles opgave i at sikre, at der er økonomi i økologi – for både landmanden og detailkæderne.” Henrik Vinther Olesen, kommunikations- og CSR-chef i Salling Group.
  
  Efter en periode, hvor varerne har solgt sig selv, er vi blevet for dovne. Det er på tide, at vi trækker i arbejdstøjet og kommer i gang med den gode storytelling, som har været en stor del af opskriften på økologiens succes.

Det var budskabet i store træk budskabet fra Salling Group, og jeg er langt henad vejen enig. Personligt tror jeg, at en del af den nye storytelling skal tale ind i forbrugernes bekymring om blandt andet biodiversitet. Jeg drømmer også om, at vi engang kan udvikle en gren af økologien, som bliver produceret helt uden brug af fossile brændsler. Det er altså ting, som naturligvis står for min egen regning – men man har vel lov til at drømme.

• ”Efterafgrøder bidrager med cirka 50 kg N per hektar – med variation fra 10-70 kg N.” Peter Sørensen, Aarhus Universitet, Foulum.

Efter første sæson, hvor økologer var forpligtet til at have efterafgrøder på halvdelen af arealet, har de langvarige sædskifteforsøg endnu engang bekræftet, hvad vi godt vidste; at det har en rigtig god effekt. Det er dog værd at bemærke, at der er stor variation i det målte.

Vi har fået bekræftet vores antagelser i forhold til forfrugtsvirkning, og vi vil stadig foreslå variation af efterafgrøderne. Vi vidste det jo sådan set godt alle sammen, og nu findes det altså sort på hvidt. Efterafgrøder giver god mening, økonomisk og økologisk.

• ”Tidsler og agersvinemælk kan bekæmpes med grøngødning og efterafgrøder – kvikgræs skal kontrolleres med mekanisk bekæmpelse.” Bo Melander, Aarhus Universitet, Jyndevad.

Tidslen og dens tarvelige fætter har været anledning til mange pandefurer hos økologer, men de kan altså begrænses med klog brug af efterafgrøder. Kvikgræs bør du derimod være over med mekanisk bekæmpelse, og du bør pudse afgrøderne af med jævne mellemrum.

Her kan jeg heldigvis kun erklære mig enig.

Et nyt og spændende tiltag på årets kongres var gruppediskussioner om aktuelle temaer - såsom regenerativt jordbrug og cirkulær brug af næringsstoffer. Her var der enighed om, at vi bør lære at bruge ploven mindre – men helt at undvære den, det kan vi ikke.

Med hensyn til næringsstoffer har vi en forpligtelse til at tage de næringsstoffer retur, vi sender væk i form af fødevarer. Selvom vi sikkert kan undvære dem, hvis vi bliver dygtige til at udnytte jordens mikroliv til at skabe en super-frugtbar jord. En dagsorden, vi i øvrigt prædiker igen og igen i ØkologiRådgivning Danmark.

Det er snart jul og gavetid, og hvis du endnu ikke har oplevet Økologikongressen, så bør du give dig selv den gave næste gang.

Udbyttet overstiger langt billettens pris.