Politisk Forum Økologi: Dystre tider og lysere udsigter

På novembers næstsidste dag mødtes Politisk Forum – Økologi i Billund for at drøfte økologiens udfordringer. Finansloven, afsætning og de udfordringer, vi kan identificere i landbrugsrådgivningen, var på dagsordenen.

Det er ingen hemmelighed, at økologien har været under pres på det seneste. Forbrugerne har skullet spare, eller de har i hvert fald oplevet det sådan, og det har betydet, at færre varer med røde Ø’er er røget i kurven. Det har sendt bølger ud i hele ’Øko’-systemet – og bedre bliver det ikke af, at man fra politisk hånd i den nye finanslov har aflivet Det Økologiske Spisemærke.

”Det er både overraskende og ekstremt ærgerligt, at regeringen har valgt at lukke Det Økologiske Spisemærke, for det har – i vores optik – været en kæmpesucces. Foodservicebranchen har virkelig taget mærket og økologien til sig, og ordningen er endda blevet kopieret i udlandet,” siger Anders Stensgaard, næstformand i Jysk Landbrugs bestyrelse, og fortsætter:

”De professionelle køkkener er gode til at drive en udvikling og vise vejen for os andre, og Det Økologiske Spisemærke har været både et pejlemærke og en garanti for forbrugerne. Beslutningen er mig vitterligt en gåde, og jeg håber, at regeringen besinder sig.”

Økologisk landbrug er under pres – men det lysner
Det er ikke let at være landmand, og det bliver det nok aldrig. De økologiske bønder har dog været ramt på flere fronter – og dalende efterspørgsel med de stigende omkostninger har været det altoverskyggende.

ØkologiRådgivning Danmark tilbyder omlægningstjek til potentielle økologer og udviklingstjek til de økologiske landmænd, som trænger til en håndsrækning i forhold til at udvikle deres økologiske produktion. Det kan være rådgivning om mere selvforsyning – eller måske planteavlere, som med fordel kan starte en husdyrproduktion til at supplere gødningsforsyningen.

Efter lang tids fremgang i nye økologers favør har balancen forskudt sig i forhold til de to typer af tjek.

”For første gang i et år har vi lavet flere udviklingstjek end omlægningstjek. Det er en indikation for, at interessen for at omlægge ikke er, hvad den har været. Afregningen og efterspørgslen sætter sine spor, og at Arla meldte ud, at der skulle 100 mio. kilo mælk ud af markedet, har haft en stor betydning,” fortæller Claus Østergaard.

Historisk kontekst giver optimisme
Selvsamme Arla har dog i samme ombæring sagt, at bunden for økologi nu er nået. Tal fra 2. kvartal 2023 viser nemlig en stigning i salget af økologiske varer, og dermed er efterspørgslen på vej retur. Claus Østergaard har dog aldrig rigtigt rystet på hånden, for denne stagnation er langt fra økologiens første. Det er med garanti heller ikke den sidste.

”Tager vi et helikopterperspektiv - og kigger bagud - er der ingen årsag til bekymring. Efter stagnation har vi hver gang mødt fremgang for økologien. Sjovt nok har fremgangen typisk skyldtes et eller andet, vi ikke har kunnet forudsige – eller styre, for den sags skyld,” fortæller Claus Østergaard.

Han fremhæver blandt andet krisen i 1992, hvor økologerne fik at vide, at 50 mio. kg økologisk mælk aldrig kunne afsættes på grund af manglende efterspørgsel. Året efter meldte nu hedengangne FDB ud, at fremover skulle kædens avance fra økologi ligge på samme niveau som andre fødevarer - og ikke specialiteter. Det satte gang i det første store øko-boom.

I 2015 meldte Arla ud, at 55 øre per kg mælk var dét, som markedet ville betale i merpris for økologi. Nogle driftige sønderjyske bønder ringede dog til et par mejerier i Nordtyskland, som ville give en betydeligt højere merpris – og så ville Arla også godt, og markedet steg igen. Det skal altså nok blive bedre, lyder budskabet fra ØkologiRådgivning Danmarks direktør.

”Når der er en krise, som der har været sidste år, så finder folk steder, de kan spare. Nogle har et reelt behov for at spare, mens andre bare er forsigtige. Når krisen slipper sit greb, er vi sikre på, at efterspørgslen kommer igen. Sådan er det med alle ’luksusvarer’ – og når forbrugerne vender tilbage, kommer der nye med. Spørgsmålet er bare, hvornår det kommer til at ske,” slutter Claus Østergaard.