KOM MED TIL ÅRETS AFTENKONGRES

Traditionen tro samles vi i Aulum og Billund til et par spændende aftener i landbrugets tegn. Den 14/1 i Aulum og den 15/1 i Billund

Den 9. januar 2026

Vi starter med en fælles velkomst og en politisk status fra Landbrug & Fødevarer ved formand Søren Søndergaard.

Herefter deler vi os ud på forskellige spor, og i ØkologiRådgivning Danmark har vi tilrettelagt et godt program, hvor vi også kommer ind på Den grønne trepart – og hvad den betyder for økologien.

Her er temaet nemlig ’Højere økologiske udbytter - Pas godt på næringsstofferne’

Første indslag er Claus Østergaard, som fortæller aktuelt nyt om Den grønne trepart og økologi, hvor du kan få en præsentation af den nye kvoteberegner for kvælstof.

Du kan også blive klogere på kvælstofudledning fra de økologiske sædskifter og udviklingen af det økologiske areal, produktion og priser.

Andet indslag hedder ’Pas godt på næringsstofferne’, og her vil Lisbeth Knudsen og Sini Lampinen fra ØkologiRådgivning Danmark komme ind på følgende: 

  • Manganmangel kan betyde store udbyttetab, hvis det ikke opdages i tide.
  • Bliv klogere på optimal udbringning af de forskellige gylletyper.
  • Efterafgrøder og forfrugt har stor betydning for behov for gylle.

Det foregår i Aulum Fritidscenter onsdag 14. januar 19-22 og i SAGROs hus i Billund torsdag 15. januar – i samme tidsrum. Læs mere og tilmeld dig her. https://www.sagro.dk/arrangementer

Vi glæder os til at se jer!

Kontakt os for at høre mere

Måske du også kunne være interesseret i...