Rodukrudt - forebyggelse og bekæmpelse

Underskæring efter høst kombineret med efterafgrøde har stor effekt.

Der er en stor effekt af at foretage en underskæring af alle rodukrudtsarter, kvik, agertidsel, agersvinemælk og følfod umiddelbart efter høst. Det kan gøres med vingeskærsharve eller en skrælpløjning. Det sidste anbefales ved kraftige bestande. Denne behandling stopper væksten og er derfor godt, hvor kun en forebyggende indsats er nødvendig. Efterfølgende bør sås en kraftig dækkende efterafgrøde, som kan optage frigjort kvælstof og derved hæmme rodukrudtsudvikling. En overvintrende type bør vælges i Vestdanmark med høj vinternedbør. I Østdanmark kan en delvis udvintrende som olieræddikke anvendes. En kraftig efterafgrøde optager kvælstof, og det hæmmer rodukrudtet generelt og kan medvirke til at holde mindre bestande i ave. En jordbehandling efter høst har også virkning mod frøplanter af grå bynke og skræppearter, så yderligere roddannelse stoppes.

Kvik kan stoppes ved efterårsjordbearbejdning

Jordbehandling med harver med stor evne til fritlægning og dermed udtørring af rødder, fx af Kvikup-typen eller sortharvning hver gang, at kvikken gennemsnitligt har 3-4 blade, har stor effekt på kvik. Efterårsjordbehandling medfører større udvaskning af kvælstof.

Agersvinemælk, agertidsel og følfod bekæmpes dårligt ved opfølgende efterårsharvninger.

Disse tre arter fra kurvblomstfamilien overgår til hvilestadie om efteråret, og derfor vil yderligere jordbearbejdning hen over efteråret ikke svække dem i betydelig grad, udover en jordbehandling efter høst, der ødelægger deres bladrosetter. Jordbehandling kan udsættes til sen vinter/tidligt forår i stedet.

Agersvinemælk har mælkesaft, som virker sårhelende, og det bevirker, at kraftig jordbehandling med kvikup-harve eksempelvis kan virke opformerende i stedet. Ved stor bestand anbefales en skrælpløjning til 10-15 cm.

Tidsler generes meget af en underskæring i 10-15 cm's dybde. Ved kraftige bestande bør foretages en pløjning til 15–20 cm. Der er erfaringer med god virkning, hvis pløjning gentages vinter/tidligt forår.

Følfod har ikke mælkesaft, og vil generes mere af en hård jordbehandling. Fræsning kan derfor anbefales ved kraftig bestand efter høst. Igen vil næste jordbehandling kunne udsættes til sen vinter/tidligt forår.