Tid til refleksion over 2021 og kigge ind i 2022
2. december 2021
De 11 mdr. af 2021 er nu gået og hvis du ikke løbende har reflekteret/evalueret over årets gang er det tiden nu, inden der ligges planer for 2022.
Uanset om du er planteavler, kvægbruger, svineproducent m.m. er det altid givtig og tænke årets hændelser igennem og tage ved lære. Hvordan var afgrødesammensætningen i marken, gav det som forventet? Ukrudtstryk og sammensætning skal tages alvorligt i næste års markplan. Var der afgrøder som svigtede og skal de med igen i 2022? HUSK nu at gennemgå hændelserne med din rådgiver inden i ligger 2022 markplan fast.
På et husdyrbrug er der også denne produktion og følge op på. Gik afgræsningen godt, gav det det planlagte udbytte, blev grovfoderkvaliteten som planlagt og kom den planlagte mælkemængde i tanken? Har der været en god sundhed i besætningen i 2021? Er der områder hvor der skal sættes ind i 2022 og hvordan?
HUSK nu til sidst at sætte kroner på indsatsen og sæt barren lidt højere i 2022 på forretningen. Har du ikke allerede lavet et budget for 2022 er det tiden nu, at få det gjort. Uanset om det er et krav fra dine finansielle partnere eller ikke, er et budget et uundværligt styrringsværktøj alle bør have. Alt efter omfang af driften kan det være mere eller mindre detaljeret. Du skal bare tage stilling til den forventede forretning, der kommer ud af næste års indsats.
HUSK, ”træder du i de samme fodspor kommer du ikke foran”
Kontakt for mere info
Erik Andersen
Kvægrådgiver
Jeg har arbejdet med økologirådgivning siden 1993. Mit faglige udgangspunkt er i økologisk mælke- og kødproduktion. Jeg har haft den glæde at hjælpe mange ind i økologisk produktion, hvor jeg lægger vægt på at skabe værdi, holdbare løsninger og god økonomi. Jeg brænder for at udfordre dig på dine resultater, skabe økologisk udvikling og gode rammer for økologer i Danmark.
Specialer:
- Tyre-, stude- og ammekoproduktion
- Bedriftsudvikling
- Mælkeproduktion
- Omlægning